Følg os her

De kongelige

Kong Charles mødt af ubehagelige tilråb: "Hvor længe har du vidst det?"

Udgivet

d.

Kong Charles
Foto: Stefano Costantino TTL / Shutterstock.com

Kong Charles blev mødt af ubehagelige tilråb, da han mandag besøgte Lichfield Cathedral i det nordvestlige England. En demonstrant brød pludselig ud og konfronterede monarken med spørgsmål om hans bror, prins Andrews, berygtede forbindelser til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

"Hvor længe har du vidst det om Andrew og Epstein?" råbte manden, mens kongen gik rundt og hilste på de fremmødte. Charles reagerede ikke på afbrydelsen og fortsatte med at tale med de mange fremmødte tilhængere, som om intet var hændt.

LÆS OGSÅ  Godt nyt om dronning Margrethe: Gensynsglæden bliver stor

Det opsigtsvækkende optrin kommer midt i en tid, hvor presset på prins Andrew igen vokser. Den 65-årige prins meddelte tidligere på måneden, at han giver afkald på sin titel som hertug af York – et skridt, der skulle trække en streg i sandet efter år med skandaler. Men den offentlige debat er langt fra forstummet.

Det skriver Sky News.

Baggrunden er blandt andet udgivelsen af en posthum erindringsbog af Virginia Giuffre, kvinden der som teenager anklagede prins Andrew for seksuelt misbrug.

Har pustet liv i sagen igen

I bogen gentager hun sine oplevelser, hvilket har pustet nyt liv i sagen. Andrew har konsekvent nægtet alle anklager og indgik i 2022 et forlig i en amerikansk retssag, hvor han betalte et ukendt beløb. Giuffre døde senere ved selvmord tidligere i år.

Ifølge britiske medier undersøger politiet i øjeblikket oplysninger om, at prins Andrew i 2011 skulle have bedt en af sine livvagter finde belastende materiale om Giuffre.

Den utilfredse demonstrant uden for katedralen nøjedes ikke med ét spørgsmål, men fortsatte: "Har du bedt politiet om at dække over Andrew? ... Skal medlemmer af parlamentet have lov til at diskutere kongehuset i Underhuset?"

Kong Charles, der efter sigende ønsker at holde afstand til sin brors skandaler, valgte ikke at kommentere episoden og fortsatte roligt sin rundtur, mens livvagterne diskret holdt øje med situationen.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce