Følg os her

Kendte

"Utaknemmelige røvhuller": David Beckhams uheldige emails kostede ham riddertitel

Udgivet

d.

David Beckham
Foto: YES Market Media/Shutterstock.com

For de fleste står David Beckham som indbegrebet af en ægte gentleman – altid velklædt, høflig og med et smil på læben. Men bag det polerede ydre gemmer der sig en historie, som ikke ligefrem passer til billedet af den perfekte britiske helt. For selvom fodboldikonet endelig blev slået til ridder tidligere på året, kunne det være sket for længst – hvis det altså ikke havde været for en række højst pinlige e-mails, der for år tilbage kastede skygger over hans ellers rene image.

Tilbage i 2017 blev en stribe private beskeder lækket, som angiveligt viste en langt mindre tålmodig Beckham. Her skal den ellers så høflige stjerne have kaldt æreskomitéen for “utaknemmelige røvhuller” og spurgt hånligt, hvorfor operasangeren Katherine Jenkins var blevet hædret med en OBE: “For hvad? At synge til rugby og besøge tropperne,” skulle Beckham have skrevet.

Det skriver Mirror.

De opsigtsvækkende mails skulle angiveligt være sendt til hans mangeårige PR-rådgiver, Simon Oliveira, og førte til, at Beckham mistede sin chance for at komme på nytårsæreslisten i 2022 – trods godkendelse fra komitéen. Ifølge britiske medier skal han også have udtalt: “Jeg forventede ikke andet. Det er en skændsel, ærlig talt, og hvis jeg var amerikaner, ville jeg have fået sådan en ære for 10 år siden.”

'Hacket og manipuleret'

Beckhams repræsentant afviste dog hurtigt historierne og kaldte dem “vildledende” og baseret på “hackede og manipulerede private e-mails”. En nær ven understregede desuden, at nogle beskeder var skrevet “i affekt”.

Trods den uheldige sag fik Beckham i år sin velfortjente hæder, da han blev slået til ridder for sine mangeårige bidrag til sport og velgørenhed. Den tidligere Manchester United- og Real Madrid-stjerne, der har spillet 115 landskampe for England, udtalte efterfølgende, at han var “beæret” og “utrolig stolt” over anerkendelsen.

Også hustruen Victoria Beckham delte sin stolthed på Instagram, hvor hun lagde et billede op af sig selv og sin mand med ordene: “Du har altid været min ridder i skinnende rustning, men nu er det officielt. Sir @davidbeckham!!!”

Efter mange års venten har David Beckham nu altså endelig fået sin titel.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce