Følg os her

True crime

Overlevede syv dage på havet: Nu mistænkes han for mord!

Udgivet

d.

Nathan Carman
Michael Dwyer/AP/Ritzau Scanpix

Han blev hyldet som et mirakel, da han overlevede syv dage alene på åbent hav. Men kort tid efter vendte historien. For måske var Nathan Carman ikke et offer, men i stedet gerningsmanden bag sin egen mors død.

Da den dengang 22-årige Nathan Carman blev fundet drivende alene i en redningsbåd i september 2016, gik historien verden rundt.

LÆS OGSÅ  Chokerende detaljer: Det udelod Netflix i dokumentaren om Chris Watts

Han var bleg, udmattet og dehydreret, men i live. Ifølge Nathan selv var han på fisketur med sin mor, Linda, da båden pludselig tog vand ind og sank.

Han hævdede, at han forsøgte at redde hende, men at hun forsvandt i bølgerne.

Syv dage senere blev han fundet 160 kilometer fra Massachusetts’ kyst af et kinesisk fragtskib. Han fortalte grådkvalt sin historie, og blev i første omgang hyldet, som en overlever.

Det skriver SE OG HØR

Mistanken vokser

Men snart begyndte spørgsmålene at melde sig. Hvorfor fandt man aldrig moderens lig?

Hvorfor havde Nathan fjernet flere stabiliserende dele på båden, inden turen? Og hvorfor var dette ikke første tragiske dødsfald i familien?

LÆS OGSÅ  Efter tragisk sag, der rystede Danmark og satte gang i debatten om retfærdighed: Nu er der trist nyt om Ebbe Preisler

For blot tre år tidligere var Nathans bedstefar ejendomsmatadoren John Chakalos, blevet skudt og dræbt i sit hjem.

Bedstefaren var god for mere end 270 millioner kroner, og Nathan stod til at arve en stor del af formuen. Han var også den sidste, der så ham i live.

Fra mirakel til mistanke

Den nye Netflix-dokumentar The Carman Family Deaths, kaster lys over sagen og forsøger at besvare det spørgsmål, der stadig hjemsøger efterforskerne.

Var Nathan Carman en søn, der overlevede det umulige eller en morder, der havde planlagt sin families undergang?

Det, der begyndte som en historie om overlevelse, endte som en af USA’s mest foruroligende true crime-sager.

Annonce