Følg os her

Kendte

Ghita Nørby er med: Kommer på skærmen efter sin død

Udgivet

d.

Ghita Nørbye
Foto: Presse-fotos.dk

Ghita Nørby har aldrig været bange for at tale om livets store emner – heller ikke døden. Og nu løfter den folkekære skuespillerinde sløret for, at hun for længst har siddet over for Mikael Bertelsen i TV 2’s program “Det sidste ord”, hvor kendte danskere tager den sidste samtale, inden de forlader denne verden.

Afsløringen kom i podcasten En anden tid på Podimo, hvor Ghita i øjeblikket fungerer som gæstevært, mens Hella Joof er sygemeldt. Her bliver hun spurgt af Abdel Aziz Mahmoud, om Mikael Bertelsen har ringet.

LÆS OGSÅ  Særlig scene i "Jaget vildt" blev for voldsom: Stephania Potalivo trak sig

“Ja ja, det har jeg lavet for længe siden. Ork. Jeg har faktisk snakket med ham og sagt ‘det er så længe siden, skulle vi lave et nyt?’. Men det synes han ikke. Så ja, jeg har lavet det,” fortalte Ghita med sin karakteristiske ligefremhed.

Er trygt gemt væk

Hun afslørede samtidig, at optagelserne nu ligger trygt gemt væk, “i kælderen”, som hun selv udtrykte det – og venter på, at dagen en gang kommer, hvor programmet får lov at blive sendt.

Hvornår optagelserne præcis fandt sted, ville hun dog ikke afsløre.

Ghita Nørby fyldte tidligere på året 90 år, men fortsætter med at bevise, at alder blot er et tal. Hun holder sig aktiv, nysgerrig og – som altid – usentimental i mødet med både livet og døden.

TV 2 har endnu ikke bekræftet Ghita Nørbys medvirken officielt, men afsløringen kommer uden tvivl som en overraskelse for mange seere, der gennem årene har fulgt hende med stor kærlighed

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce