Følg os her

Kendte

Thomas Vinterberg: Hædret for sit livsværk

Udgivet

d.

Thomas Vinterberg 1
Pressefoto - Foto: Rasmus Sigvaldi

Instruktøren bag nogle af Danmarks største filmklassikere modtog den helt nye Alice Pris ved årets ISBJØRNEN og hyldede samtidig filmkunstens fællesskab.

Det blev en særlig aften for Thomas Vinterberg, da han til prisuddelingen ISBJØRNEN 2025 kunne træde op på scenen og modtage den spritnye hæderspris, Alice Prisen.

LÆS OGSÅ  Linda P kollapsede før show: Nu fortæller hun hele historien

Den 56-årige instruktør og manden bag Festen, Jagten og Oscar-vinderen Druk, blev hyldet for sin evne til at skabe film, der både rører og udfordrer publikum.

"Jeg er altid ret nervøs for at holde taler, men jeg blev virkelig berørt over de ord, der blev sagt. Det betyder meget for mig," sagde en rørt Thomas Vinterberg, da HER&NU mødte ham efter prisfesten.

Det skriver ALT

En pris i ligestillingens navn

Alice Prisen, som Vinterberg er den første til at modtage, er opkaldt efter Alice O’Fredericks, Danmarks første kvindelige filminstruktør og en pioner, der stod bag mere end 70 film.

LÆS OGSÅ  Stephanie Siguenza sætter ord på tabet af sin far: Denne vigtige ting nåede de, inden han gik bort

Med prisen ønsker Nordisk Film Fonden at hædre instruktører og manuskriptforfattere, der ligesom O’Fredericks og har haft markant betydning for dansk film.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt overrakte prisen og kaldte Vinterberg en af de mest indflydelsesrige fortællere i nordisk filmhistorie.

Vil give hæderen videre

Sammen med prisen fulgte en check på 100.000 kroner, men Vinterberg afslørede, at pengene ikke bliver brugt på ham selv.

"Jeg har alt muligt godt at bruge dem til, og der er mange på tæt hold, som har brug for dem," fortalte han med et smil.

Efter en karriere, der har vundet priser verden over, virker det til, at Thomas Vinterberg stadig har benene solidt plantet i dansk filmjord og hjertet på rette sted.

Annonce