Sport
Gidsel og Pytlick: "Vi kan finde hinanden i mørke"
Mathias Gidsel og Simon Pytlick er to navne, der straks fremkalder billeder af fantastiske øjeblikke på håndboldbanen. Ny bog kommer tæt på de to stjernespillere.
Mathias Gidsel og Simon Pytlick har sat nye standarder i håndboldsporten, hvor de har vakt opsigt med deres tempo, teknik og overblik.
De to venner er vidt forskellige, men på banen har de et særligt bånd og samspil, der har fulgt dem siden ungdomsårene i GOG og frem til foreløbig to VM-titler og en OL-guldmedalje med Danmark.
Helt tæt på de to
I bogen kommer man tæt på de to stjernespillere. De fortæller om afgørende valg og vendepunkter i deres karrierer.
Det oplyser Lindhardt og Ringhof i en pressemeddelelse.
De sætter ord på sejre og udfordringer, på deres mentalitet og udvikling, på livet i de internationale topklubber Füchse Berlin og SG Flensburg-Handewitt og ikke mindst på den succesrige kultur på det danske landshold.
”Uden Simon ville der ikke være en vild landsholdskarriere for mig. Og omvendt", Mathias Gidsel i bogen Gidsel og Pytlick - Verdens bedste makkerpar.

