Følg os her

De kongelige

For allerførste gang: Kronprinsesse Victoria overrækker særlig pris til dansk professor

Udgivet

d.

Kronprinsesse
H.K.H. Kronprinsesse Victoria af Sverige overrækker Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin til den allerførste modtager, den danske professor Henrik Elvang Jensen, ved prisoverrækkelsen på Sveriges Lantbruksuniversitet. Foto: Patrik Ekenblom Agria

Da den Store Forskningspris i Veterinærmedicin blev uddelt for allerførste gang, var det hendes kongelige højhed Kronprinsesse Victoria af Sverige, der overrakte prisen til den danske modtager, professor Henrik Elvang Jensen.

- Vi siger tillykke til professor Henrik Elvang Jensen, som med sine fremragende indsatser som dyrlæge og forsker har bidraget med betydelig forskning til at forbedre dyrevelfærden, såvel i Norden som internationalt, siger David Haak, administrerende direktør for Agria-koncernen.

Det oplyser Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Nu er festen slut: Kronprins Christian tager hul på nyt kapitel

Sidste år indstiftede Agria Forskningsfond i fællesskab med Sveriges Lantbruksuniversitet Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin, og efter en lang nomineringsproces var det nu tid til at hylde førstepræmievinderen og fremhæve succeser inden for nordisk veterinærmedicin.

- Jeg håber, at denne pris vil inspirere flere unge veterinærstuderende til at forfølge forskning og følge i mine fodspor. I dag er en enestående og fuldstændig uforglemmelig dag med en vidunderlig modtagelse fra alle tilstedeværende, sagde professor Henrik Elvang Jensen ved prisoverrækkelsen, der blev afholdt, efter professoren havde givet sin forelæsning.

Startede i 1938

Agria Forskningsfond startede allerede i 1938 og har siden finansieret hundredvis af forskningsprojekter til gavn for hunde, katte, heste og husdyr. Den nye forskningspris er unik, da den uddeles for fremragende bidrag indenfor veterinærforskning.

- Det er en milepæl for os, idet det er første gang, vi uddeler en pris for forskningsresultater. Baggrunden er, at vi ønsker yderligere at motivere til forskning inden for veterinærmedicin, men også at fokusere på banebrydende bidrag til øget dyresundhed, som er vigtige for samfundet som helhed, siger David Haak.

Henrik Elvang Jensen, dansk dyrlæge og professor i veterinærpatologi ved Københavns Universitet, belønnes for sine banebrydende bidrag til veterinærpatologi og retsmedicin. Ifølge juryens motivation har Elvang Jensens arbejde ”sat nye standarder for, hvordan dyrs lidelser kan vurderes og forebygges, hvilket har haft stor betydning for dyrevelfærd og veterinærmedicin både i Norden og internationalt".

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce