De kongelige
Kong Frederiks nye mønter er på gaden: Her kan du få dem
Nu er de nye danske mønter på gaden.
Nationalbanken har i dag introduceret de nye danske mønter med Hans Majestæt Kong Frederik 10. Nokas er i fuld gang med at køre dem ud til butikker i hele landet. I videoen nedenfor giver virksomheden et sjældent indblik i, hvordan mønterne ankommer, ”tuttes” og pakkes i deres topsikrede miljø.
Sådan oplyses det i en pressemeddelelse fra Nokas.
I løbet af de kommende dage, og måske allerede i dag, kan borgere derfor være heldige at få fingrene i én af de første nye mønter. Det kan fx ske hos tankstationer, i dagligvarehandlen og øvrige butikker. Efterhånden som butikkerne bestiller byttepenge kommer de nye mønter ud i hele distribution.

I anledning af denne særlige begivenhed har Nokas produceret en kort video, der viser, hvad der sker, fra mønterne ankommer til Danmark, til de lander ude hos butikker og borgere.
Hos disse to butikker findes de nye mønter allerede fra i dag:
Netto
Kornmarksvej 27
2605 Brøndby
Netto
Brombærvej 1
8462 Harlev J
Fakta
- 10- og 20-kronemønterne bærer et portræt af Hans Majestæt Kong Frederik 10.
- 1-, 2- og 5-kronerne får Hans Majestæt Kong Frederik 10’s monogram.
- 50-øren ændres ikke.
- Mønterne produceres og leveres af Real Casa de la Moneda i Spanien.
- Ifølge Nationalbankens årsrapport for 2024 var værdien af cirkulerende sedler og mønter ved årets udgang 54,4 mia. kr.
- Nokas har 65 værditransportbiler, der har ca. 4.000 kunde- og hæveautomatstop pr. uge.

