Paprika Steen i ærligt interview: Åbner op om ensomhed, venskaber og forandring

Paprika Steen har rundet de 60, og i den forbindelse har hun gjort sig mange tanker om både livet, venskaberne og den ro, der har indfundet sig med alderen.

Som instruktør på den nye film Det nye år har hun arbejdet intenst med temaer om fællesskab, savn og relationer – noget, der også spejler hendes egen virkelighed.

Hvor mange holder fast i de samme venner gennem hele livet, fortæller Paprika, at det for hende har været anderledes. Hun har skiftet ud i vennekredsen undervejs, uden at det har været et bevidst valg. Nogle relationer er gledet ud, og andre har taget deres plads. Som hun siger i interviewet med Alt for damerne:

”Jeg har ikke de venner, jeg havde for 25 år siden. Jo, jeg har én. (…) Jeg har skiftet ud.”

Nytår og nye begyndelser

Arbejdet med filmen fik Paprika til at tænke over sin egen tilgang til nytårsaften – en aften, der ikke betyder det store for hende personligt. Hun fortæller, at hun aldrig har haft faste traditioner og faktisk har svært ved at holde af aftenen, der for mange symboliserer håb og nye begyndelser. For hende er symbolikken dog et stærkt redskab i fortællinger, særligt når det handler om afslutninger og nye kapitler.

Samtidig peger hun på, at livet som enlig gennem ti år har formet hendes sociale liv. Det er blevet sværere at opretholde et stort netværk, og hun beskriver, hvordan alderen og coronaårene har gjort hende mere isoleret, end hun selv ønsker.

Når venner forsvinder

Venskaber betyder meget for Paprika, måske endda mere end kærlighedsforhold.

Hun forklarer, at det gør ondt, når en ven glider væk, fordi det føles som et personligt svigt. Det hænger sammen med de barndomserfaringer, hun bærer med sig, og den følsomhed, hun stadig kan mærke.

Alligevel har hun fundet styrke i en lille kreds af tætte mennesker – blandt andre to venner, begge ved navn Lars, som ofte træder til med praktisk hjælp. Den slags handlinger beskriver hun som sin form for kærlighedssprog.

Et nyt kapitel som 60-årig

Selvom det var svært for hende at runde de 60, oplever hun også, at livet har fået en anden rytme – langsommere, men mere eftertænksomt. Hun er fortsat nysgerrig på, hvem hun er, og hvad hendes livserfaringer har betydet. Med Det nye år sætter hun endnu en milepæl, både som instruktør og som menneske, der stadig er i fuld udvikling.