Nyheder
Ditte Giese: Skrev sit farvel, men også en sidste påmindelse
Selv efter hun var blevet erklæret terminal, valgte Ditte Giese at bruge sin stemme offentligt og sætte ord på livet, døden og det, der gjorde ondt.
Journalist, debattør og forfatter Ditte Giese, er død efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 48 år og gik bort mandag den 26. januar, oplyser familien til Ritzau.
Få dage før sin død, skrev hun et debatindlæg i Politiken med overskriften “Farvel, kære læsere”. Her fortalte hun åbent, at hun var blevet erklæret terminal, men også at hun ikke ønskede at forsvinde i stilhed.
Det skriver SE OG HØR
Skrev til det sidste
Ditte Giese fik konstateret brystkræft i 2019. Det, der først blev opdaget i et tidligt stadie, viste sig senere at være metastatisk kræft, som havde spredt sig til lever og knogler.
Trods sygdommens alvor, fortsatte hun med at deltage i den offentlige debat og brugte sine egne erfaringer til at sætte ord på emner, mange helst undgår. I sit sidste indlæg beskrev hun både de mål, hun havde nået, og dem, hun måtte give slip på.
"Det når jeg så ikke. Desværre," skrev hun blandt andet om drømmen om, at fylde 50 år.
Livet frem for tavsheden
For Ditte Giese handlede det ikke om at fornægte døden, men om at insistere på livet så længe som muligt. Hun skrev om sorgen over det, hun ikke nåede, men også om taknemmeligheden over det, hun fik.
Særligt sønnen stod centralt i hendes refleksioner. Et af hendes største mål var at nå hans konfirmation og det lykkedes.
Med sin sidste tekst efterlod Ditte Giese ikke kun et farvel, men også et stærkt vidnesbyrd om at være terminal og stadig tage ordet.

