Sport
Skuffet Vingegaard: Må udskyde sæsonstarten
Jonas Vingegaard havde set frem til at komme i gang, men styrt og sygdom har tvunget ham til at ændre planerne.
Jonas Vingegaard, får ikke den sæsonstart, han havde håbet på. Den dobbelte Tour de France vinder står over for en ufrivillig pause, efter at et styrt i slutningen af januar har sat sine spor.
Det betyder, at danskeren ikke stiller til start i UAE Tour, som ellers var udset til at blive hans første løb i sæsonen. Beslutningen er truffet i samarbejde med holdet Visma Lease a Bike.
Det skriver SE OG HØR
Havde glædet sig til comeback
Vingegaard lægger ikke skjul på, at aflysningen er en skuffelse. Han havde set frem til at vende tilbage til løbskalenderen og få de første konkurrenceløb i benene.
"Jeg havde virkelig glædet mig til at vende tilbage," lyder det fra Vingegaard.
Ifølge holdet har en efterfølgende sygdom været med til at forstærke behovet for at trække stikket midlertidigt.
Fokus på fuld restitution
Beslutningen handler ifølge Vingegaard om at tænke langsigtet og sikre, at kroppen er helt klar, før næste mål angribes.
Selvom sæsonstarten nu er udskudt, er planerne for foråret fortsat intakte, og Jonas Vingegaard har allerede meldt ud, at Giro d’Italia stadig er et centralt mål i sæsonen.

