Følg os her

De kongelige

Har livvagterne svigtet? Nu svarer de selv

Udgivet

d.

Mette marit
Gints Ivuskans / Shutterstock.com

Efter massiv kritik i kølvandet på Epstein-afsløringerne slår den norske sikkerhedstjeneste fast, at de har handlet efter reglerne.

LÆS OGSÅ  Prinsesse Isabella trækker overskrifter i udlandet

Afsløringerne om kronprinsesse Mette-Marits tidligere kontakt med Jeffrey Epstein har ikke kun ramt det norske kongehus politisk og omdømmemæssigt. Nu er også kongehusets livvagter blevet trukket ind i stormen.

Spørgsmålet har lydt, om sikkerhedsapparatet burde have grebet ind eller rådgivet anderledes i forbindelse med kronprinsessens møder med den senere dømte sexforbryder.

Men på et pressemøde tirsdag aften afviste den norske efterretningstjeneste PST kritikken.

"PST er ansvarlig for sikkerheden. Det vil dog altid være embedsmanden og dennes personale, der bestemmer, hvor turen går hen, hvornår og hvem der skal besøges," sagde Hanne Finanger, direktør i PST, ifølge VG.

Det skriver BILLED BLADET

Balance mellem frihed og sikkerhed

Ifølge PST handler deres arbejde om at vurdere trusler og sikre de kongelige fysisk. De kan rådgive om risici, men de kan ikke bestemme over private relationer eller sociale sammenhænge.

Netop den skelnen er nu blevet central i debatten. For hvor går grænsen mellem rådgivning og ansvar, når man er en del af landets mest beskyttede familie.

PST understregede samtidig, at medlemmer af kongehuset lever med sikkerhedsbeskyttelse hele livet. Derfor er det nødvendigt at finde en balance mellem personlig frihed og en acceptabel risiko.

En sag der vokser

Epstein-afsløringerne har i forvejen sat kronprinsesse Mette-Marit under pres, og flere organisationer har sat samarbejder på pause. Nu har sagen altså også kastet lys over sikkerhedsapparatet omkring kongehuset.

Med PST’s udmelding forsøger myndighederne at lukke diskussionen om livvagternes rolle. Alligevel er det tydeligt, at sagen fortsat skaber spørgsmål i offentligheden om ansvar, rådgivning og dømmekraft i kongehusets inderkreds.

Annonce