Følg os her

De kongelige

Frederik og Mary: I loyal balancegang midt i norsk storm

Udgivet

d.

Mette Marit Og Dronning Mary
Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

Venskabet med Haakon og Mette Marit er tæt og mangeårigt, men som konge må Frederik navigere varsomt i en tid, hvor det norske kronprinspar er ramt af alvorlige kriser.

LÆS OGSÅ  Nu er det afsløret: Her skal kong Frederik løbe til Royal Run

For kong Frederik er det ikke blot en kollegial relation til det norske kronprinspar. Det er et livslangt venskab.

Han og Haakon har fulgt hinanden siden ungdommen, delt sportslige udfordringer og stået skulder ved skulder ved store mærkedage. Da Haakon blev gift med Mette Marit i 2001, var det Frederik, der stod som forlover.

Netop derfor rammer den norske krise også tættere på, end det måske umiddelbart ser ud.

Det skriver SE OG HØR

Tæt venskab gennem årtier

De to tronfølgere har i årevis dyrket deres fælles passion for sport. Blandt andet deltog de sammen i det krævende langrendsløb Birkebeinerrennet i Norge.

Haakon har tidligere sagt om sin danske ven:
"Frederik er jernudholdende og også vældig stærk psykisk."

Relationen er ikke blot officiel. Den er personlig.

Men netop det personlige bånd gør situationen vanskelig. For mens Mette Marit er ramt af både helbredsmæssige udfordringer og kritik i forbindelse med Epstein sagen, og hendes søn Marius står over for alvorlige anklager, må Frederik holde en lav profil.

Tavshed kan være den største støtte

Ifølge historiker Sebastian Olden Jørgensen er stilheden det klogeste valg.

"Det værste, der kan ske, er, at han bliver spurgt," vurderer han og peger på, at krisekommunikation kræver stor forsigtighed.

For Frederik handler det nu om balance. At være en loyal ven i det private, men samtidig bevare den nødvendige kongelige distance i det offentlige rum.

Annonce