Følg os her

True crime

Deler voldsomme detaljer om Marius Borg Høiby i retten: Ekskæresten åbner op

Udgivet

d.

Marius Borg Høiby Tiltalt for Nye Lovbrudd
Foto: Heiko Junge/NTB/Ritzau Scanpix

Ved Oslo Tingrett kører i disse dage en sag, hvor Marius Borg Høiby er tiltalt for vold i nære relationer mod Nora Haukland i perioden fra april 2022 til juli 2023. Han nægter sig skyldig i anklagerne. Under sin forklaring har den 28-årige influencer og model givet retten indblik i et forhold, som hun beskriver som præget af frygt, kontrol og vold.

I vidneskranken fortalte hun, at forholdet begyndte intenst og forelsket, og at han i starten fremstod både varm, sjov og charmerende. Ifølge hendes forklaring ændrede dynamikken sig dog hurtigt, særligt når hun forsøgte at tage svære emner op eller stille spørgsmål til deres hverdag.

Det skriver SE & HØR.

LÆS OGSÅ  Chokerende detaljer: Det udelod Netflix i dokumentaren om Chris Watts

"Han ville ikke kommunikere og blev sort i øjnene. Jeg blev SÅ bange for ham, når han ændrede sig på den måde," forklarede hun i retten om de situationer, hvor hun oplevede et markant skifte i hans adfærd.

Retten hørte desuden, hvordan hun oplevede en hverdag med råben, nedgørende bemærkninger og en adfærd, som hun beskrev som stærkt kontrollerende. Hun forklarede, at han ønskede at vide, hvor hun var, hvem hun var sammen med, og hvad hun havde på, når hun gik ud, og at hun hele tiden skulle være tilgængelig på telefonen.

Udviklede sig voldsomt

Ifølge hendes forklaring blev konflikterne i flere tilfælde fysiske. Hun beskrev episoder, hvor genstande blev ødelagt eller kastet, og hvor han tog hårdt fat i hende. Hun fortalte om situationer, hvor hun blev skubbet ind i møbler og udsat for kvælertag.

Samtidig forklarede hun, at hun gentagne gange blev mødt med grove skældsord. Blandt andet råbte han ifølge hende: "Din forbandede luder, jeg hader dig, brænd i helvede."

Under afhøringen blev hun spurgt af anklageren, om hun på noget tidspunkt frygtede for sit liv. Det bekræftede hun og beskrev, hvordan hun i en konkret episode oplevede intens frygt.

Hun kom også ind på mistanke om utroskab i forholdet. Ifølge hendes forklaring turde hun ikke konfrontere ham med det, fordi hun var bange for, hvordan han ville reagere.

Sagen fortsætter ved Oslo Tingrett, hvor retten i de kommende dage skal høre yderligere forklaringer, før der senere falder afgørelse i sagen.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce