De kongelige
Trækker overskrifter: Dronning Marys 'forvandling' vækker opsigt i udlandet
En ny detalje ved dronning Marys udtryk har fået et britisk medie til at spærre øjnene op.
I en omtale af de seneste officielle fotos fra det danske kongehus fremhæver HELLO!, at der er sket en tydelig ændring i dronningens frisure.
Hvor hun gennem mange år har været forbundet med langt, brunt hår, der faldt ned over skuldrene, viser de aktuelle billeder en kortere og mere markant klipning. Ifølge mediet er der tale om en "ungdommelig forvandling".
Mediet bemærker, at der ikke blot er tale om en mindre justering af længden. Dronningens hår er klippet op i en "lob" – en betegnelse, der dækker over en long bob-frisure. I praksis betyder det, at håret nu går til omkring kravebenene, hvor det tidligere var betydeligt længere.
Ikke sket siden 2018
"Efter i lang tid at have båret sit hår langt ned over skuldrene er Marys hår nu blevet klippet, så det netop strejfer skuldrene. Hendes “lob”-frisure (long bob) er stylet i løse bølger, som fremhæver de varme kastanjebrune nuancer i håret. Hendes hår har ikke været så kort siden 2018, hvor den kongelige sidst bar en lignende kortere frisure," skriver mediet.
Mary har i årevis haft et genkendeligt look med sine mørke lokker, og den nye frisure markerer derfor et synligt stilskifte, som også uden for Danmarks grænser bliver bemærket.
HELLO Magazine har desuden gendelt Kongehusets billedrække med Mary. Du kan se opslaget herunder:

