Følg os her

Underholdning

Felix Smith vender tilbage med spritnyt underholdningsprogram

Udgivet

d.

Foto Emilia Therese

En af Danmarks mest populære værter, Felix Smith, vil hver lørdag på NOVA forsøge at blive klogere på os danskere i det nye underholdningsprogram 9 ud af 10 med Felix Smith.

 Hånden på hjertet: Hvor ofte redder en leverpostejmad dig fra at skulle opfinde den dybe (og sunde) tallerken til aftensmad? Er du gift, skilt og har to børn, der på skift driver dig til vanvid og smelter dit hjerte?

I NOVAs nye, underholdende lørdagsprogram 9 ud af 10 med Felix Smith har Felix sat sig for at blive klogere på os danskere. På det, der deler os, og ikke mindst alt det, der binder os sammen.

LÆS OGSÅ  Nu er det afsløret: De bliver værter for MGP 2026

”Jeg glæder mig til at dykke ned i vores forskelligheder og ligheder. Jeg føler mig selv meget ‘9 ud af 10’ det meste af tiden,” siger Felix Smith og fortsætter:

”Vores fællesskab og sammenhængskraft er det, der binder os sammen som danskere og jeg elsker at dyrke dansk kultur.”

Glæder sig til at få Felix tilbage

Felix Smith kom i 2024 til NOVA som vært på NOVA Eftermiddag og er nu klar til at glæde lytterne om lørdagen med nærværende og underholdende radio.

”Vi glæder os til at få Felix tilbage i radioen som vært på dette nye, men evigt relevante underholdningsprogram, der kobler fakta med følelser og er med til at sætte dagsordenen for de samtaler, der definerer danskernes hverdag,” lyder det fra Claus Thune, Content Director hos Bauer Media.

Hver lørdag fra kl. 12-15 får Felix Smith besøg af en gæst i studiet. Med afsæt i statistik og fakta går Felix og ugens gæst på opdagelse i vores ligheder og forskelligheder.

I det allerførste program har Felix besøg af skuespiller Jesper Ole Feit Andersen. Sammen taler de om parforhold, skilsmisserater, singleliv og online-dating og om, hvordan vi egentlig tackler det hele. De vender også alternativer til at score i virkeligheden uden digitale hjælpemidler og giver deres bud på, hvordan fremtidens parforhold kommer til at se ud.

Hver lørdag kl. 12-15 på NOVA
Premiere lørdag den 28. februar
.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce