Følg os her

Musik

Mads Langer ser tilbage: Efter 20 år gør han noget helt særligt

Udgivet

d.

Mads Langer
Foto: PR

Efter to årtier i musikbranchen vælger Mads Langer nu at se tilbage – og samtidig kigge frem.

Den danske sanger og sangskriver markerer 20-års jubilæet for sin debut med albummet ”Twenty”, hvor han genindspiller en række af sine mest kendte sange i et nyt, akustisk udtryk. Samtidig byder udgivelsen også på helt nyt materiale.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Mads Langer er dybt skuffet: Nedturen forsætter

Tilbage i 2005 fik Mads Langer sit gennembrud med singlen ”Breaking News”, der hurtigt blev et stort radiohit. Dengang rejste han rundt i Europa på egen hånd med sin guitar og spillede, hvor han kunne komme til – fra gader til små spillesteder.

Den periode har sat et varigt præg på ham som kunstner.

”Jeg har altid følt mig som en fisk i vandet når jeg står alene med et instrument og skal fortælle en musikalsk historie til mit publikum. Den nærhed og forbindelse der opstår, er nærmest magisk og nogle af mine største musikalske oplevelser har fundet sted i netop dét rum”, fortæller Mads Langer.

Siden er karrieren vokset markant med flere albumudgivelser og millioner af streams, men det enkle og nære udtryk er stadig kernen i hans musik.

Udgiver 20 udvalgte sange

Netop derfor har han nu udvalgt 20 sange fra sin karriere, som han har valgt at indspille igen – denne gang, som de oprindeligt blev til.

”Tidligere har jeg aldrig set mig tilbage eller dvælet ved fortiden, og for første gang kigger jeg tilbage. Retrospektivt ses genfortolkningerne både som en dagbog over mit liv og samtidig er opdateringerne af sangene lige der hvor jeg er nu i mit kunstneriske udtryk. Det er ikke længere ego´et der driver mig, og jeg har med tiden arbejdet mig hen mod en indre ro og valgt at bruge livet til at udvikle fremfor at frygte”.

Albummet indeholder også en ny sang med titlen ”Forglem mig ej”, hvor Mads Langer sætter ord på en afsluttet kærlighed og de følelser, der følger med.

”Det kræver stor modenhed og overskud at vende det til noget positivt fra at sidde på køkkengulvet og se ens kommende eks-kæreste stå og pakke sine ting sammen, og til at fejre det der HAR været. Fortællingen om at et forhold ikke varer helt livet, behøves ikke at være en falliterklæring”.

Han understreger samtidig, at selv svære brud kan rumme noget værdifuldt.

”Du flytter men du bliver i mit hjerte, og ud af det kan komme en ny relation. Sorgen er jo kærlighedens pris, men friheden er dens gave.Det er vigtigt at hylde det der har været og skåle for alle dem der væltede og alle de drømme der bristede. Vi skal takke for tiden når vi fløj og faldt - og rejste os sammen”.

”Twenty” er samtidig hans første rendyrkede akustiske album, og inspirationen kommer blandt andet fra kunstnere, han selv er vokset op med.

”Jeg er vokset op med Joni Mitchell og er inspireret af hendes udtryk og tætte fortolkninger gennem tiden. Den akustiske vej er sandhedens udtryk, og mit nye album ”Twenty” har jeg haft lyst til at lave i årevis, og det føles det helt perfekt at det kommer præcis 20 år efter jeg debuterede”.

Valget af sange har ikke været let, men her har fans spillet en vigtig rolle.

”Kun at skulle vælge 20 sange har været svært, men heldigvis har mine fans været en stor hjælp i forhold til at sende deres favoritter min vej, så forhåbentlig er det et album som indeholder manges yndlingssange og så glæder jeg mig til at spille dem live for dem på samme måde som det hele startede i 2005. At være tæt og intens sammen med publikum”.

Med det nye album vender Mads Langer dermed tilbage til rødderne – og til det, der startede det hele: den tætte kontakt mellem musiker og publikum.

Twenty” udkommer d. 10. april.

Trackliste:

01 ”forglem mig ej”

02 ”Bowie & Champagne”

03 ”Flawless”

04 ”Fact Fiction”

05 ”Lejlighed på 5. sal”

06 ”Overgir mig langsomt”

07 ”3AM”

08 ”Elephant”

09 ”Monsters in my mind”

10 ”Heartquake”

11 ”21 4”

12 ”Ukendt land”

13 ”Mellem linierne”

14 ”Helt deroppe”

15 ”I en stjerneregn af sne” 

16 ”Bowie & Champagne”

17 ”Tag mig med”

17 ”The river has run wild”

18 ”Breaking News”

19 ”You´re not alone”

20 ”Beauty of the dark”

21 ”Amy”


Karriere - vigtige nedslag :

2005 – Debutsinglen ”Breaking News” bliver Ugens Uundgåelige på P3 og markerer starten på Mads Langer´s musikalske rejse.

2006 – Udgiver debutalbummet ”Attention Please”, der introducerer hans karakteristiske sangskrivning og vokale intensitet. 

2009 – Gennembrud i Danmark. Singlen ”Fact-Fiction” bliver et signaturnummer og et stort hit. ”Wake Me Up in Time” bliver Ugens Uundgåelige på P3. Samme år indleder Mads Langer et tæt samarbejde med Tim Christensen, der er executive producer på albummet og tager ham med som support på sin tour.

2010 – Internationalt gennembrud og kontrakt med Sony Music. Singlen ”You’re Not Alone” topper hitlisterne i Europa – #1 i Italien og Top 5 i Tyskland, Holland og Schweiz.

2011 – Udgivelsen af ”Behold” fører til massiv international opmærksomhed. Mads Langer turnerer i hele Europa og i USA, og albummet ligger i toppen af den danske albumliste i mere end 2 år  

2012 – Deltager i Toppen af Poppen, hvilket bringer hans karriere til nye højder i Danmark og åbner ham for et bredere publikum.

2015 – Udgiver EP’en ”Side Effects” sammen med Tim Christensen og drager på fælles turné. Spiller desuden 10 udsolgte solokoncerter i træk i Store Vega, København.

2018 – Udgiver EP’en med bl.a. singlen ”Flawless”, efterfulgt af udsolgte turnéer i Danmark og udlandet.

2020 – Skaber et nyt koncertformat under pandemien: Drive-in-koncerterne, som får international omtale for sin nytænkning og nærhed.

2021 – Udgiver albummet “Where Oceans Meet”. Singlen ”Lightning” får over 1000 daglige afspilninger på amerikansk radio og når #36 på en af Billboards hitlister i USA.

2024 – Udgiver ”Kærlighed & Frygt” – det første dansksprogede album. Et kunstnerisk vendepunkt, der markerer en ny fase i hans musikalske og spirituelle udvikling.

Koncerter 2026 :

17 april - Tivoli, København

16 Maj - Høje Bøge Open Air, Svendborg

24 Maj - Whitsun Festival, Maribo

29 Maj - Herning Rocker

30 Maj - Hede Rytmer, Silkeborg

10 Juni - Sølund Festival, Skanderborg

03 Juli - Brundby Hotel, Samsø

04 Juli - Nibe Festival

31 Juli - Tivoli Friheden, Aarhus

08 August - Smukfest

14 August - Rungsted Havnefestival

15 August - Made In Skive

04 September - Midtfyns Festival

05 September - Fanø Vesterland

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce