De kongelige
Tidligere premierminister går til angreb på Harry og Meghan: Bliv væk
Der er igen kommet skarpe ord mod prins Harry og Meghan Markle – denne gang fra en tidligere britisk premierminister.
Parret, der i dag bor i Californien, har i forvejen været genstand for debat, og nu blander Liz Truss sig med en bemærkning, der ikke levner meget tvivl om hendes holdning.
I et interview under en politisk konference i USA blev hun spurgt ind til kongefamilien – og her kom svaret kontant.
Det skriver Express.com.
"Det er egentlig et spørgsmål for kongen og resten af kongefamilien, men hvad mig angår, er I meget velkomne til at beholde dem i Californien," lød det fra Liz Truss.
Spekulationerne går
Udmeldingen falder i en tid, hvor der ifølge flere medier er spekulationer om parrets økonomiske situation. Meghan Markles brand har for nylig brudt med Netflix, hvilket har sat gang i nye diskussioner om deres fremtid.
Liz Truss, der selv kun sad 45 dage som premierminister, deltog i det amerikanske program “Katie Pavlich Tonight”, da hun kom med sin bemærkning.
Samtidig har Harry og Meghan planer om endnu en rejse – denne gang til Australien. Turen bliver dog ikke et officielt kongeligt besøg.
I stedet er fokus rettet mod Meghans deltagelse i et eksklusivt arrangement, hvor deltagerne betaler omkring 1.400 pund for tre dages ophold.
Dermed fortsætter parret deres liv uden for kongehuset – men også med stor opmærksomhed og skarpe kommentarer fra både politikere og offentligheden.

