De kongelige
Hidtil ukendte gaver til prinsesse Isabella afsløret
Flere af gaverne fra prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag har været hemmeligholdt, men nu giver kongehusets årsberetning et nyt indblik.
Der var stor opmærksomhed omkring prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag i april sidste år.
Hun blev fejret med flere officielle arrangementer rundt i landet, og gaver var naturligvis også en del af fejringen.
Men det er først nu, at det fulde overblik er kommet frem.
Det skriver BILLED BLADET
Nye detaljer på gavelisten
I kongehusets årsberetning for 2025, er listen over modtagne gaver blevet offentliggjort. Her fremgår det, at prinsessen modtog flere gaver, som hidtil ikke har været kendt.
Blandt andet fik hun en række designgenstande fra studerende og dimittender fra VIA Design og Business.
Gaverne bestod af en taske, jakke, bluse og bukser, som blev præsenteret i forbindelse med fejringen i Aarhus.
Derudover modtog prinsesse Isabella også en kokkekniv fra Aarhus Tech, der ligeledes spillede en rolle ved arrangementet.
Samtidig bekræfter gavelisten de gaver, der allerede var kendt. Heriblandt smykker fra Georg Jensen samt et guldarmbånd fra Aarhus Kommune.
Med offentliggørelsen giver kongehuset nu et samlet indblik i de gaver, prinsessen modtog i forbindelse med sin store dag.

