Underholdning
Kendt skuespiller: Skal spille Kesslers legendariske mor Mopper
Flere store danske skuespillere er blevet afsløret i den nye Kessler film.
Når historien om Mikkel Kesslers liv snart bliver til spillefilm, er det Bodil Jørgensen, der skal indtage rollen som bokselegendens mor, den ikoniske Mopper.
Om få uger begynder optagelserne til filmen om Mikkel Kesslers vej fra opvæksten på Islands Brygge til de store VM titler i bokseringen.
Og nu er flere af rollerne i den kommende storfilm blevet afsløret.
Ifølge HER&NUs oplysninger er det nemlig Bodil Jørgensen, der skal spille Kesslers engelskfødte mor, Ann Patricia Christiansen, som de fleste kendte som Mopper.
Det skriver Alt
Flere kendte navne er med
Mopper var gennem mange år en markant del af Kessler familien og blev kendt for sin stærke personlighed.
Hun døde i 2016 efter længere tids sygdom.
Mikkel Kessler har tidligere fortalt, at hans mor gav ham en fri opvækst, mens disciplinen senere kom gennem boksningen.
Selve bokselegenden bliver portrætteret af Sylvester Byder i filmen, mens Anna Munch spiller hans kæreste Lea Hvidt.
Samtidig skal Marie Bech Hansen spille Linse Kessler, og Josephine Højbjerg får rollen som Geggo.
Filmen får titlen Kessler – The Viking Warrior og forventes at få premiere næste år.

