Følg os her

True crime

Kurt Kragh langer ud efter nye oplysninger: Hvorfor gik der så længe?

Ifølge Kurt Kragh burde politiet have reageret langt hurtigere.

Udgivet

d.

Foto: Privat

Nye oplysninger om efterforskningen i Kirkerup-sagen rejser nu spørgsmål om politiets håndtering op til anholdelsen af Philip Westh.

Ifølge oplysninger, som Berlingske omtaler, var den senere dømte gerningsmand allerede i politiets søgelys flere timer før anholdelsen fandt sted den 13. april 2023.

Avisen beskriver, at politiet allerede om morgenen havde fået øje på Wesths bil i området omkring Kirkerupvej. Overvågning viste ifølge gennemgangen, at bilen flere gange passerede stedet i det tidsrum, hvor den 13-årige pige opholdt sig i området.

Det oplyser SE & HØR.

LÆS OGSÅ  Næsten 20 år efter flugten: Familien afslører chokerende nyt om Natascha Kampusch

Det førte til, at politiet indledte efterforskning mod ham, men selve anholdelsen skete først mere end fem timer senere.

"Burde have reageret"

Den tidsmæssige forsinkelse møder nu kritik fra den tidligere efterforsker Kurt Kragh, der gennem mange år arbejdede i rejseholdet.

Han peger blandt andet på, at Philip Westh tidligere havde været afhørt i forbindelse med efterforskningen af Emilie Meng-sagen og havde afgivet DNA til politiet.

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at politiet øjeblikkeligt burde have reageret og sendt betjente afsted for at anholde ham. Det skulle være sket efter fem minutter. Grundlaget – at han har været afhørt to gange i forbindelse med Emilie Meng sagen og tre gange ses køre forbi på overvågningen nærmest samtidig med pigen – er fuldt ud tilstrækkeligt til både en anholdelse og en ransagning, siger han"

Over for Berlingske oplyser politiet, at Philip Westh på det tidspunkt blev betragtet som en mulig gerningsmand blandt flere personer i efterforskningen.

Den 13-årige pige fra Kirkerup var forsvundet i mere end et døgn, inden hun blev fundet.

I 2024 blev Philip Westh dømt for blandt andet drab, kidnapning og voldtægt.

Sagen har tidligere ført til kritik af politiets arbejde i forbindelse med Emilie Meng-efterforskningen, og nu rettes der igen fokus mod myndighedernes håndtering af de alvorlige sager.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce