Følg os her

Nyheder

Midt i sejrsrusen: Nu kommer Unik AGF-sofa  på auktion

Nu kan den unikke sofa blive din.

Udgivet

d.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et unikt stykke dansk fodboldhistorie kommer nu under hammeren hos Bruun Rasmussen. I anledning af AGF’s historiske danske mesterskab – klubbens første i 40 år – har TV 2-programmet Totalfodbold skabt en helt særlig sofa, som nu sælges på auktion til fordel for Røde Kors Aarhus.

Den ikoniske sofa fra Totalfodbold-studiet er specialdesignet og ombetrukket i guldfarvet stof som en hyldest til AGF’s mesterskabssæson. Sofaen findes kun i dette ene eksemplar og er udsmykket af den aarhusianske kunstner og AGF-fan “MORMOR”, Kristian Djurhuus.

Det oplyser Bruun Rasmussen Kunstauktioner i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Kaos bag lukkede døre: Foto af Hillary Clinton lækket midt i afhøring
Foto: Bruun Rasmussen

Solid fejring

Under AGF’s store guldfejring i Aarhus blev sofaen signeret af spillere fra det historiske guldhold, heriblandt profiler som Patrik Mortensen, Kristian Arnstad, Felix Beijmo og Tobias Bech, samt særlige gæster med tæt tilknytning til klubben og byen Aarhus – blandt andre Thomas Helmig.

Sofaen repræsenterer dermed langt mere end blot et møbel. Den er et unikt kunstværk og et stykke dansk fodboldhistorie, der markerer sæsonen, hvor AGF igen kunne kalde sig danske mestre.

Auktionen afholdes til fordel for Røde Kors Aarhus, og Bruun Rasmussen donerer alle salærer og gebyrer i forbindelse med salget.

Røde Kors Aarhus er en frivillig forening, der arbejder målrettet for at styrke det aarhusianske lokalsamfund. Foreningen blev stiftet i 1876 og kan i år fejre sit 150-års jubilæum. Ud over det lokale arbejde støtter Røde Kors Aarhus også organisationens internationale arbejde i verdens brændpunkter.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce