Følg os her

De kongelige

Trist nyt til Marius Borg Høiby: Nedturen fortsætter

Nedturen fortsætter for kronprinsessens søn.

Udgivet

d.

Foto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix

Endnu et forsøg fra Marius Borg Høiby på at slippe ud af fængslet er nu blevet afvist.

Den norske kronprinsessesøn havde håbet på at få lov til at gennemføre resten af sin varetægtsfængsling med fodlænke, men den mulighed er nu definitivt lukket ned efter en afgørelse fra Norges højesteret.

Ifølge Ekstra Bladet beretter TV 2 Norge, at Høiby ønskede at opholde sig i en bolig nær Skaugum, hvor kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit har residens.

LÆS OGSÅ  Denne særlige pligt har 11-årige prins George derhjemme

Forsvaret har undervejs argumenteret for, at fængselsopholdet er hårdt for den 28-årige, som efter eget udsagn lever isoleret med meget begrænset kontakt til andre mennesker.

Flere udfordringer driller

Samtidig blev der peget på de udfordringer, kronprinsesse Mette-Marit angiveligt oplever, når hun besøger sin søn i fængslet. Den norske kronprinsesse lider af en kronisk lungesygdom, og ifølge Høibys side skulle luftforholdene i fængslet gøre besøgene vanskelige.

"Den norske højesteret forkaster Marius Borg Høibys anke."

Afgørelsen betyder, at samtlige retsinstanser nu har afvist ønsket om fodlænke.

Sagen mod Marius Borg Høiby har gennem længere tid kastet mørke skyer over den norske kongefamilie og skabt enorme overskrifter i hjemlandet.

Han står tiltalt i en omfattende sag med 40 forhold på anklageskriftet. Der er blandt andet tale om anklager om vold, voldtægt, trusler, narkokriminalitet og mishandling i nære relationer.

Høiby har afvist skyld i de alvorligste anklager, men har erkendt flere mindre forhold, herunder fartovertrædelser, brud på besøgsforbud og kropskrænkelse mod en kvinde.

Der ventes dom i sagen den 15. juni.

Selv om Marius Borg Høiby er søn af kronprinsesse Mette-Marit, har han aldrig haft en officiel rolle i det norske kongehus. Han blev født før kronprinsessen mødte kronprins Haakon.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce