Følg os her

Kendte

Efter hård kamp: Nu deler Pusle Helmuth nyt

Nu åbner Pusle op om den hårde tid.

Udgivet

d.

Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Der er fortsat håb og optimisme hos Pusle Helmuth og hendes familie efter den svære tid, som det seneste år har budt på.

Skuespilleren fortalte sidste år offentligt, at hendes kæreste gennem flere år var blevet ramt af kræft. Nu sætter hun ord på, hvordan situationen ser ud i dag.

Mandag deltog Pusle Helmuth i fejringen af Dirch Passers 100-års fødselsdag, hvor hun også fortalte om kærestens helbred.

LÆS OGSÅ  Svær dag for Pusle Helmuth: "Jeg har tilgivet"

"Det går faktisk 7-9-13 fint. Den der projektmedicin virker, og det skal den bare blive ved med at gøre længe," siger hun til B.T.

Røg ud af Vild med dans før særlig aften

Pusle Helmuth har dannet par med arkitekten og restauratøren Thomas Gay siden 2020, og sygdomsforløbet har fyldt meget i deres liv det seneste år.

Under sin deltagelse i Vild med dans sidste efterår satte skuespilleren også ord på den svære situation hjemme privat. Dengang fortalte hun blandt andet, at hun havde håbet at kunne dedikere en særlig dans til sin syge kæreste under programmets Knæk Cancer-show.

Det nåede dog aldrig så langt, da hun røg ud af konkurrencen kort før det store temaprogram.

Pusle Helmuth er datter af de folkekære skuespillere Frits Helmuth og Jeanne Darville og blev allerede som barn kendt af danskerne gennem filmene om Min Søsters Børn.

Siden har hun haft et arbejdsliv både foran kameraet og i helt almindelige job som blandt andet receptionist, sekretær og tjener.

Nu glæder hun sig først og fremmest over, at kærestens behandling ser ud til at have en positiv effekt.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce