Kendte
Er Donald Trump usikker eller flirter han med den mandlige kadet?
En tale til unge kadetter udviklede sig pludselig på en måde, man ikke lige, havde regnet med.
Det skulle have handlet om unge kadetter og deres store dag, men i stedet endte Donald Trump igen med at stjæle overskrifterne med flere opsigtsvækkende kommentarer under talen.
USA’s præsident deltog i en officiel ceremoni på den amerikanske kystvagts officersskole, hvor han holdt tale for de nyuddannede kadetter.
Talen begyndte forholdsvis traditionelt med ros til de unge studerende og deres indsats for landet, men efter kort tid tog stemningen en uventet drejning.
Donald Trump begyndte pludselig at kommentere flere af kadetternes udseende foran publikum.
Efter at have inviteret en mandlig kadet op på scenen sagde han med et grin: "Jeg hader flotte mænd."
Kort efter kaldte han endnu en kadet op og bemærkede: "Se lige musklerne på ham."
Senere kommenterede Donald Trump også en kvindelig kadets udseende foran de fremmødte.
Her sagde han blandt andet: "Hun ser fantastisk ud. Det her er jo helt vanvittigt."
Kommentarerne fik hurtigt både publikum og sociale medier til at reagere, og talen blev kort efter et stort samtaleemne i amerikanske medier.
Det skriver Wonderwall
Kommentarerne skabte debat
Selvom ceremonien egentlig skulle markere afslutningen på kadetternes uddannelse, blev fokus hurtigt flyttet over på Donald Trumps optræden.
Flere af hans spontane bemærkninger blev delt flittigt på sociale medier, hvor mange diskuterede præsidentens måde at optræde på under den officielle begivenhed.
Samtidig var der demonstrationer udenfor området, hvor flere protesterede mod Donald Trump og hans politik.
Trods kritikken blev han mødt med stor applaus inde ved ceremonien, hvor han talte i næsten en time.
Det er langt fra første gang, Donald Trump skaber debat med sine kommentarer under offentlige arrangementer, og også denne gang har talen sat gang i diskussionerne i USA.

