Følg os her

True crime

Nye afsløringer vækker opsigt: Det tilbød politiet Kate McCann mod en tilståelse

Politiet kom med et tilbud til Kate mod, at hun tilstod drabet på sin datter.

Udgivet

d.

Foto: Joe Giddens/PA Images/Ritzau Scanpix

Mere end 19 år efter Madeleine McCanns mystiske forsvinden vækker sagen igen opsigt.

Denne gang handler det om de dramatiske timer, hvor Madeleines mor, Kate McCann, blev afhørt af portugisisk politi under efterforskningen af datterens forsvinden i 2007.

En ny britisk tv-film sætter nu fokus på den opslidende afhøring, som varede hele 11 timer.

På det tidspunkt var politiet fortsat uden afgørende spor i sagen om den treårige Madeleine, der forsvandt under familiens ferie i Praia da Luz i Portugal.

Det skriver Unilad.com.

LÆS OGSÅ  Hævdede at hun var Madeleine McCann: Nu er der nyt i sagen

Under afhøringen blev Kate McCann presset hårdt af efterforskerne, som blandt andet stillede spørgsmål til familiens færden den aften, hvor Madeleine forsvandt.

Ifølge flere britiske medier ændrede sagen sig markant efter afhøringen.

Ville 'garantere' kort straf mod Kates tilståelse

Kate McCann gik nemlig fra at være vidne til pludselig at blive udpeget som officiel mistænkt af portugisisk politi. Kort tid senere fik hendes mand Gerry McCann samme status.

Samtidig kom der opsigtsvækkende oplysninger frem om politiets metode under afhøringen.

Ifølge Gerry McCanns søster blev Kate tilbudt en form for aftale gennem familiens advokat.

"Hvis du siger, at du dræbte Madeleine ved et uheld og derefter skjulte hende og fjernede liget, så kan vi garantere dig en fængselsstraf på to år eller mindre."

Kate McCann afviste ifølge familien blankt at tilstå noget som helst.

I stedet fulgte hun sin advokats råd og nægtede at svare på en lang række spørgsmål under afhøringen.

Skuespilleren Laura Bayston, der spiller Kate McCann i den nye tv-film, har siden fortalt, at netop scenerne fra afhøringen var meget voldsomme at indspille.

Madeleine McCann er fortsat savnet, og sagen er stadig blandt verdens mest omtalte kriminalgåder.

I dag er den tyske Christian Brueckner fortsat hovedmistænkt i sagen.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce