Følg os her

De kongelige

Overlevede ufatteligt mareridt: Nu besøger hun dronning Mary

Dronning Mary åbnede privaten for et helt særligt besøg.

Udgivet

d.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det kræver et umenneskeligt mod at stille sig frem i lyset, når man har været udsat for det værst tænkelige mørke. Netop det mod har franske Gisèle Pelicot vist hele verden – og det har rørt vores danske dronning så dybt, at hun nu har inviteret hende indenfor til et privat møde.

Når ondskaben viser sit grimmeste ansigt, er det de færreste forundt at finde overskuddet til at rejse sig igen. Men da Frankrig tilbage i 2024 blev rystet af landets største og mest omtalte voldtægtssag, nægtede hovedpersonen Gisèle Pelicot at gemme sig væk.

Med de rammende og nu historiske ord om, at "skammen skal skifte side", insisterede den stærke franskmand tværtimod på, at retssagen skulle foregå for åbne døre. En beslutning, der gav genlyd over hele kloden – og som også trængte helt ind bag de tykke mure på det danske slot.

LÆS OGSÅ  Wauw reaktioner: Mary stjal showet ved ankomst

Den 10. juni slog Dronning Mary nemlig dørene op til Kancellihuset på Fredensborg for at tage personligt imod den modige kvinde. Her tog majestæten sig god tid til at lytte til den gribende skæbne, der langtfra er gået ubemærket hen i Kongehuset.

Et særligt møde

"Gisèle Pelicots ufatteligt voldsomme historie og hendes mod til at fortælle den åbent har gjort stort indtryk på H.M. Dronningen," lyder det i den officielle udtalelse fra Kongehuset.

I det hele taget nærer Dronning Mary en enorm respekt for den måde, Gisèle Pelicot har håndteret sit livs mareridt på for rullende kameraer. Kongehuset fremhæver i sit opslag på Instagram i særdeleshed "den stoiske ro, hun har udvist gennem hele forløbet, ligesom hendes værdige stemme, som har skabt flere offentlige samtaler om og dybere forståelse for seksuel vold mod kvinder."

Under det intime møde i Kancellihuset faldt snakken naturligvis på, hvordan man overhovedet finder fodfæste i tilværelsen efter et så voldsomt traume.

Her drøftede majestæten og den franske gæst ifølge Kongehuset blandt andet "Gisèle Pelicots internationale bestseller, selvbiografien ”En hyldest til livet”, om hvordan hun lever sit liv i dag, og om hvordan hun har formået at bruge sin platform til gavn for andre."

Du kan se hele opslaget fra Kongehuset herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce