Følg os her

True crime

Mareridtet i Idaho: Nu deler retsmediciner uhyggelige detaljer

Nu deles der hjerteskærende detaljer fra de fire studerendes sidste sekunder.

Udgivet

d.

Fra venstre Madison Mogen, Kaylee Goncalves, Xana Kernodle and Ethan Chapin were killed in a November 2022 attack at an off-campus house on King Road in Moscow. Foto: Idaho Statesman/TNS/Sipa USA

En ny dokumentar har igen rettet verdens øjne mod det forfærdelige mareridt, der udspillede sig i den lille amerikanske by Moscow. Nu kommer nye, hjerteskærende detaljer frem om ofrenes sidste sekunder – alt imens den dømte firdobbelte morder pludselig forsøger at trække sin tilståelse tilbage.

Sagen om de fire unge collegestuderende fra University of Idaho trak overskrifter over hele kloden, da de på ufattelig brutal vis fik frarøvet livet en mørk nat i november 2022. I 2025 indgik gerningsmanden, Bryan Kohberger, en aftale med anklagemyndigheden og erklærede sig skyldig for at undgå at få en dødsdom. Men nu, hvor en ny Netflix-dokumentar om sagen ruller over skærmen, lurer et helt nyt mareridt måske for de efterladte familier.

Det skriver PEOPLE.

LÆS OGSÅ  Afslutning på en af Storbritanniens mest chokerende sager: Paul Mosley er død

Den fængslede drabsmand, som netop nu afsoner fire livstidsdomme uden skyggen af mulighed for nogensinde at blive prøveløsladt, vil nemlig have sin tilståelse annulleret. Han hævder nu pludselig, at han er uskyldig og blev snydt til at acceptere straffen. Selvom juridiske eksperter vurderer, at hans chancer for at få sagen genoptaget er forsvindende små, river det uundgåeligt op i sårene hos dem, der mistede deres kære.

I forbindelse med sagens fornyede opmærksomhed har magasinet fået indsigt i hidtil hemmeligholdte retsdokumenter, der kaster lys over det sande rædselsscenarie, de unge mennesker gennemgik den skæbnesvangre nat.

Deler uhyggelige detaljer

Retsmedicineren fra Spokane County, Dr. Veena Singh, stod for at undersøge de fire ofre, og de frigivne papirer afslører i detaljer, hvad hun havde planlagt at fortælle nævningetinget under den aflyste retssag. Det er uhyre barsk læsning.

"Udstod en høj grad af smerte og/eller lidelse forud for deres død som følge af de påførte skader," lyder det fra Dr. Veena Singh om kvæstelserne på de tre kvindelige ofre.

Ifølge hendes undersøgelser mistede Kaylee Goncalves, Madison Mogen og den mandlige bofælle Ethan Chapin alle livet, mens de lå i deres senge. De nåede aldrig at komme på benene, før morderen tildelte dem de dræbende kvæstelser. Ethan Chapin oplevede angiveligt også umenneskelige lidelser, dog i lidt mindre grad end de øvrige ofre.

Helt anderledes hjerteskærende gik det for sig med den unge Xana Kernodle. Retsdokumenterne slår fast, at hun modsat sine venner ikke lå og sov, da overfaldet skete. Hun kæmpede derimod en lang og voldsom overlevelseskamp mod sin koldblodige bøddel. Den desperate modstand resulterede i, at den unge kvinde blev stukket hele 67 gange. Hendes skader var faktisk så omfattende, at den retsmedicinske rapport om hende fylder fire hele sider mere end de andre ofres.

Da Bryan Kohberger i sidste ende valgte at indgå forlig og erklære sig skyldig for at redde sit eget liv, slap den kvindelige retsmediciner for at vidne foran familierne i retten. Til gengæld satte den lokale anklager, Bill Thompson, dengang for første gang ord på morderens motiver. Han slog fast, at gerningsmanden udelukkende brød ind i hjemmet for at slå ihjel.

Undervejs i fremlæggelsen dengang blev den erfarne anklager overmandet af følelser og måtte kæmpe hårdt for at holde tårerne tilbage.

"Vi vil ikke påstå, at det var hans hensigt at begå alle de mord, han gjorde den nat, men vi ved, at det var det, der blev resultatet," siger Bill Thompson.

På trods af, at manden måske ikke på forhånd havde planlagt at udrydde samtlige fire unge beboere i huset, understregede anklageren med stor tyngde, at hvert eneste drab uden tvivl blev udført ekstremt kynisk.

"Forsætligt, overlagt, bevidst, med overlæg og af ond vilje," lyder det fra Bill Thompson.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce