Politik
Mette Frederiksen er klar i spyttet: "Jeg har ikke noget positivt at sige om det muslimske tørklæde"
Er du enig med Mette Frederiksen?
I et nyt interview sætter Mette Frederiksen klare ord på sin holdning og åbner for at drøfte et forbud i skolerne, men ét afgørende spørgsmål spænder ben.
Debatten om religiøs hovedbeklædning i de danske folkeskoler har bølget frem og tilbage gennem adskillige år, og spørgsmålet skaber fortsat dyb splittelse på Christiansborg.
Selv internt i den nuværende regering, der tæller De Radikale, Moderaterne, SF og Socialdemokratiet, er der langtfra enighed om linjen. Hos SF kom spørgsmålet for nylig på dagsordenen, da partiets borgmester i Gladsaxe Kommune, Serdal Benli, i en ny bog lagde op til at forbyde muslimske tørklæder i folkeskolen.
Det fik i sidste måned SF’s politiske ordfører, Sigurd Agersnap, til at slå fast, at partiet gerne tager diskussionen, men på nuværende tidspunkt ikke støtter et sådant forbud.
Nu er tiden moden til at drøfte det
I den forgangne weekend blev der imidlertid pustet yderligere til ilden, da Venstres formand, Troels Lund Poulsen, tog emnet op fra talerstolen ved sit partis landsmøde.
Her gav han udtryk for, at tiden er moden til en egentlig drøftelse af et forbud i skolerne, fordi piger helt ned i de yngste klassetrin i dag kan blive tvunget til at møde op til undervisning med islamisk tørklæde – et kvinde- og ligestillingssyn, som han mener, at et moderne Danmark bør sige fra over for.
Nu melder statsminister Mette Frederiksen (S) sig også på banen.
Det sker i et interview med Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, i avisens podcast Sig noget klogt.
Det skriver SE & HØR.
Her lægger statsministeren ikke skjul på, at hun personligt betragter tørklædet som et udtryk for undertrykkelse, uanset hvilken udgave der er tale om. I Danmark ser man oftest en hijab, der lader ansigtet være synligt og kun dækker håret, mens en niqab alene lader øjnene være frie, og en burka som en udvidet udgave også skjuler øjnene bag et lille netgardin.
"Jeg har ikke noget positivt at sige om det muslimske tørklæde. Ingen af dem," siger Mette Frederiksen.
Selvom statsministeren er åben for at drøfte et forbud i folkeskolen, peger hun i samtalen med Niels Th. Dahl på, at området rummer en række juridiske dilemmaer og diskussioner.
Med henvisning til Grundloven forklarer hun, at man ikke for nylig har foretaget en juridisk kulegravning af spørgsmålet, men at den umiddelbare vurdering tidligere har lydt, at et decideret skoleforbud næppe vil kunne holde rent juridisk.
Startede allerede i 2022
Diskussionen trækker tråde tilbage til januar 2022, hvor Kommissionen for den glemte kvindekamp blev etableret med det formål at dæmme op for æresrelateret social kontrol.
I spidsen for arbejdet stod daværende formand og Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der i dag er socialdemokratisk næstformand. Kommissionen røg hurtigt ud i et stormvejr på grund af intern uenighed og modstand mod netop et forslag om at bandlyse tørklæder i folkeskolen.
I januar sidste år kom kommissionen dog med en anbefaling om at udvide det eksisterende tildækningsforbud, så det også omfatter uddannelsesinstitutioner.
Siden 2018 har det nemlig været ulovligt at dække ansigtet til i det offentlige rum – eksempelvis i tog, busser og på veje – hvis der ikke er et anerkendelsesværdigt formål med det.
Den tidligere SVM-regering bebudede i december 2025, at man ville fremsætte et lovforslag om netop et tildækningsforbud på uddannelsesstederne, men da der blev udskrevet folketingsvalg i februar 2026, nåede forslaget aldrig at blive stemt igennem.
I podcasten antyder Mette Frederiksen dog, at netop det lovforslag nu kan være på vej til at blive taget op på ny, da hun undervejs i interviewet selv bringer tildækningsforbuddet på uddannelsesstederne på bane.

