Altomkendte
Afslører: Kong Frederik skal markere helt særlig begivenhed
Nu annonceres det, at det bliver med kongelig deltagelse.
Når European Week of Sport løber af stablen den 23. september, bliver det med kongelig deltagelse. H.M. Kongen lægger nemlig vejen forbi GAME Street Mekka på Vesterbro, hvor åbningsfesten finder sted.
Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Den årlige sportsuge er et EU-initiativ, der gennemføres i hele Europa fra den 23. til 30. september. Formålet er at inspirere borgerne til at bevæge sig mere og dyrke fællesskabet gennem sport og motion.
I år markerer sportsugen sit 10-års jubilæum, og Danmark har fået æren af at stå i spidsen for åbningen som led i det danske EU-formandskab.
En kongelig startskud
Kongen er ikke den eneste prominente gæst denne dag. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og EU-kommissær for sport, kultur og ungdom, Glenn Micallef, deltager også i arrangementet.
Foruden taler vil åbningsdagen byde på en række fysiske aktiviteter, der skal understrege sportens rolle som samlingspunkt – uanset alder, baggrund eller niveau.
Med kongens tilstedeværelse sættes der en ekstra højtidelig ramme om begivenheden, der samtidig slår fast, at sport handler om mere end præstationer. Det handler også om fællesskab, sundhed og glæden ved at bevæge sig.