Følg os her

Altomkendte

Den ene brækkede halsen, den anden blev næsten blind: Nu sætter Helle Hertz ord på ulykken

Udgivet

d.

Helle Hertz
Foto: Emil Bay/Ritzau Scanpix

En familietur i 1964 endte katastrofalt for skuespiller Helle Hertz og hendes nærmeste.

Det, der skulle have været en hyggelig udflugt til Sydsjælland for at besøge optagelsesstederne til filmen 'Tine', hvor søsteren Lone Hertz medvirkede, udviklede sig til et mareridt.

LÆS OGSÅ  Linse Kessler med trist melding: Slut for nu

I et stort interview med Hendes Verden fortæller Helle Hertz ærligt og rørende om den voldsomme ulykke, der ramte familien dybt.

På forsædet sad faren med barnebarnet Steen på skødet – noget, der dengang var helt normalt – mens moren og Helle sad på bagsædet. Pludselig eksploderede det ene fordæk, og bilen for ud i grøften og landede på taget midt på en mark.

Skaderne var omfattende:

Helle Hertz’ mor brækkede halsen og måtte ligge fuldstændig stille i fem måneder, mens faren mistede stort set hele sit syn, da forruden splintredes og skar hans øjne.

Kun Helle og Lone slap fra ulykken uden større fysiske skader – i første omgang.

”Jeg kan huske, at jeg gik frem og tilbage på marken med en grædende Steen på armen og viste ham køerne for at berolige ham. Jeg havde ikke nogen sko på, for de var røget af under ulykken, og jeg fik dem aldrig igen,” fortæller Helle.

Men selv mange år senere har uheldet sat sig i kroppen.

En revne i nakken – i præcis samme hvirvel som hendes mors – er senere blevet opdaget og giver i dag store smerter.

Søsteren Lone Hertz har i årevis båret en tung skyld over ulykken, som hun følte ansvar for.

”Min søster har haft sådan en skyld over det, der skete, men det var sort uheld,” siger Helle i dag.

Der er dog ingen tvivl om at det ikke er søsterens skyld, men den tunge oplevelse og skyldfølelsen i hende årene efter.

Annonce