Følg os her

Altomkendte

Lone Hertz åbner op: Budskabet skal frem

Udgivet

d.

Skuespiller Og Instruktør Bent Mejding Bisættes
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Nu sætter Lone Hertz ord på.

Selvom det snart er et år siden, at Lone Hertz mistede sin elskede søn Tomas Strøbye, hviler sagen om hans liv og skæbne stadig tungt på hendes skuldre.

Den 85-årige skuespillerinde har nemlig ikke lagt sin kamp for handicappede bag sig – tværtimod.

LÆS OGSÅ  Endnu en afsløring: 'Den sorte svane' havde hemmeligt samarbejde siden 2019

Lone Hertz rejser i øjeblikket Danmark rundt med sin prisbelønnede film ‘Tomas – et barn du ikke kan nå’ fra 1980, som nu er blevet restaureret af Det Danske Filminstitut.

Filmen har stadig en enorm relevans, mener hun, og den har vakt stor interesse blandt publikum.

“Handicapverdenen stønner, og det må jeg tage mig af, for jeg ved så meget om det. Efter 58 år har jeg en del erfaring,” fortæller hun til BILLED-BLADET.

En uafklaret sag

Selvom Tomas ikke længere er her, føler Lone Hertz et ansvar for at sikre, at hans historie ikke går i glemmebogen.

Hun lægger ikke skjul på, at der stadig er spørgsmål i hans sag, som hun håber at få svar på.

“Vi har en sag, vi ikke rigtig har fået opklaret endnu omkring min søn,” afslører hun.

At hun turnerer med filmen, handler dog ikke om at holde mindet om Tomas i live – det behøver hun ikke en film for at gøre. Men hun mener, at dens budskab stadig er vigtigt den dag i dag, og at kommende generationer kan lære af dens fortælling.

Tid til ro

På trods af den store sorg har Lone Hertz det efter omstændighederne godt. Hun har længe haft et ønske om at skrive sine memoirer, men indtil videre har kampen for handicapområdet fyldt for meget i hendes liv.

“Jeg glæder mig til det, men jeg må have ro for alt det, der sker i handicapverden for tiden,” siger hun.

Annonce