Følg os her

Film / TV

Højskolen vender tilbage: TV 2 samler politikere og folkelige stemmer til debat

Nu vender TV 2 tilbage med Højskolen.

Udgivet

d.

Foto: Natasja Crone er også vært på den nye omgang 'Højskolen' Fotokredit: Krestine Havemann / TV 2

Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.

Når debatklimaet på særligt sociale medier opleves hårdere og mere polariseret, kan det blive sværere at engagere flere i samtalen om de store samfundsspørgsmål. Derfor er der brug for nye måder at mødes om vores fælles fremtid.

Det er ambitionen med TV 2s 'Højskolen', som nu vender tilbage i en ny udgave. Denne gang mødes politikere, samfundsdebattører og danskere med forskellige erfaringer og perspektiver for at debattere nogle af tidens store samfundsspørgsmål.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  'Beverly Hills'-stjerne åbner op: Har kæmpet i årevis

"Man skal ikke bruge mange minutter på sociale medier for at få indtryk af, at den offentlige debat kan være både hård og uforsonlig. Derfor ser vi det som en meget vigtig opgave at udvikle folkelig deltagelse i de vigtige debatter, der forbinder hele Danmark og styrker den demokratiske samtale på tværs af geografi, generationer og livssyn," siger Anne Mette Svane, nyhedsdirektør på TV 2.

"’Højskolen’ er vores forsøg på netop det. Under folketingsvalget oplevede vi, at formatet engagerede danskere, som ellers ikke i særlig høj grad opsøger den politiske debat. Skuldrene blev sænket en smule, og det viste sig faktisk, at uenige mennesker godt kan være i stue sammen. Den ambition tager vi med videre, når vi nu samler danskerne til tre af tidens store og vigtige temaer, siger Anne Mette Svane," nyhedsdirektør på TV 2.

Tre højskoler. Tre temaer. Flere perspektiver

De tre emner er kampen om naturen, kampen om danskheden og fremtidens skole. Programmerne bliver optaget på Brandbjerg Højskole i Vejle, Krabbesholm Højskole i Skive og Vallekilde Højskole i Odsherred. Ligesom i første omgang ’Højskolen’ vil deltagerne i hvert program debattere med og mod hinanden: i grupper, én-til-én-dueller og fælles samtaler med vært på programmet, Natasja Crone.

Programmerne bliver til i samarbejde mellem TV 2s nyhedsafdeling, programafdeling og BBC Studios. De deltagende personer bliver en sammensat gruppe af folketingspolitikere, samfundsdebattører og danskere med erfaring fra hverdagen. Deltagerne vil blive annonceret på et senere tidspunkt.

"Vi tror fortsat meget på, at det giver noget særligt at flytte den politiske debat ud af de vante rammer og ind på højskolerne. Samtidig ønsker vi også at tilføje noget nyt, og derfor inviterer vi denne gang flere stemmer ind i samtalen. Ambitionen er at give plads til og kritisk udfordre en bred repræsentation af forskellige holdninger på højskolerne," siger Jon Hasselbalch Mikkelsen, chefredaktør på TV 2.

Efter hvert program fortsætter TV 2 den store samtale med danskerne i livedebatter fra de tre højskoler. På den måde bliver programmerne afsæt for en større samtale om nogle af de spørgsmål, der fylder mest i Danmark lige nu.

"Vi tror på, at den gode debat bliver bedre, når der er plads til både uenighed, nysgerrighed og eftertanke. Derfor er det naturligt for os også at give god plads til uenigheden ved at lade samtalerne fortsætte i livedebatter, hvor endnu flere stemmer kan komme til orde," siger Jon Hasselbalch Mikkelsen, chefredaktør på TV 2.

De tre programmer med efterfølgende live-debat vil blive sendt over tre tirsdage. Første afsnit af ’Højskolen’ har premiere på TV 2 Play tirsdag den 29. september kl. 06.00 og på TV 2 kl. 20.00. Live-debatten sendes efterfølgende kl. 20.50 på TV 2 News.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce