Altomkendte
Sandheden bag 16 års tavshed: Ny bog om 'Oasis' musikalske op og nedtur på trapperne

Efter 16 års tavshed og interne skænderier står brødrene Liam og Noel Gallagher igen klar til at indtage scenen sammen – til stor begejstring for fans verden over.
Alle billetter til deres kommende koncerter er allerede revet væk, og forventningerne er tårnhøje.
Men hvad skete der egentlig bag kulisserne, før de gik hver til sit i 2009? Og hvad har tiden siden budt på?
Sådan skriver Forlaget Klim i en pressemeddelelse.
Det får vi nu svar på i den nye bog 'Gallagher', skrevet af PJ Harrison, som i flere år arbejdede tæt sammen med Oasis – både i studiet og på turné.
I bogen tegnes et ærligt og nuanceret portræt af bandets eksplosive rejse fra storhed til sammenbrud, og ikke mindst af de to brødre, der både skabte magisk musik og episk drama.
Oasis stod i front for 90’ernes britpop-bølge sammen med navne som Blur og Suede og blev kendt for kæmpe hits som Don’t Look Back In Anger og Wonderwall – men også for deres konstante slagsmål og medieopmærksomhed. Alt kulminerede, da en ophedet diskussion i Paris i 2009 førte til, at bandet blev opløst på stedet. De to brødre talte herefter ikke sammen i 15 år.
I Gallagher åbnes døren til både backstage-kaosset og den følelsesmæssige kløft mellem Liam og Noel. Bogen beskriver også deres solokarrierer – herunder Noels mere afdæmpede stil og Liams vilde energi i Beady Eye.
”De er hinandens modsætninger, men man mærker stadig båndet mellem dem,” lyder det fra PJ Harrison.
Nu ser det ud til, at stridsøksen endelig er begravet – og verden holder vejret. For kan miraklet ske, og Oasis finde tilbage til den magi, der i sin tid gjorde dem til legender?