Følg os her

Altomkendte

Tilbage på landsholdet: Sådan har Jannick Green det med at være ‘stand-ind’ for Emil Nielsen

Udgivet

d.

Jannick Green
Foto: Altomkendte.dk

Nu sætter han ord på hvordan det er at vende tilbage på landsholdet.

Efter en periode væk fra landsholdet er Jannick Green tilbage i den rød-hvide trøje. Med Emil Nielsen ude af truppen til den aktuelle landsholdssamling har Jannick Green igen chancen for at vise sit værd.

Men hvordan er det at træde ind i en så stor målmands sko og genoptage sin plads på landsholdet?

LÆS OGSÅ  DR i svinedyr bummert: Koster skatteyderne mange millioner

Ved landsholdssamling var Altomkendte.dk til stede og her fortalte Jannick Green at presset ved at udfylde den unge keepers plads på holdet er ikke noget, han bruger energi på.

Fokus på egne præstationer

For Jannick Green handler det ikke om at skulle gå i nogen andres fodspor.

“Det tænker jeg ikke så meget over,” siger han og understreger, at der altid har været hård konkurrence på målmandsposten. Med tre kampe på programmet ser han det som en mulighed for både ham selv og Kevin Møller til at vise, hvad de kan.

“Før Emil var det jo Niklas (Landin), der var en klar nummer et, så det har jeg ikke brugt så meget tid på,” forklarer han. For Jannick Green handler det ikke om hierarki, men om at levere, når han får chancen.

En ny æra på landsholdet

Med store profiler som Mikkel Hansen og Niklas Landin ude af truppen er der et tydeligt generationsskifte i gang på landsholdet. Det er en udvikling, Jannick Green selv har oplevet lidt på afstand, da han de seneste år ikke har været fast inventar i truppen.

“Det er jo også kommet lidt pludseligt for mig, at der er kommet mange nye med. Men stemningen og måden, vi snakker med hinanden på, er meget den samme,” fortæller han. Holdånden er stadig intakt, og tonen i truppen er uforandret: masser af humor og højt til loftet.

En kamp mod de bedste

Senest var Green mellem stængerne i landskampen mod Frankrig, hvor han kunne mærke den intense atmosfære.

“Jeg synes, det var en fantastisk stemning, og det er altid sjovt at spille mod Frankrig. De er sgu gode, og de giver nogle fede kampe,” siger han. Selvom Danmark endte med at tabe, mener Green, at holdet gjorde mange ting rigtigt.

For Green handler det nu om at gribe de muligheder, han får. Uanset hvem der ellers står i målet, er han klar til at bidrage til holdet – på sin egen måde.

Annonce