De kongelige
Afslører: Derfor undgik dronning Elizabeth at være alene med Harry og Meghan

Nu lyder der en særlig afsløring om dronning Elizabeth.
Da prins Harry og Meghan Markle i begyndelsen af 2020 valgte at trække sig fra deres royale forpligtelser, sendte det chokbølger gennem både det britiske kongehus og resten af verden. Det unge par, som ellers var blevet mødt med stor begejstring ved deres bryllup i 2018, meddelte pludseligt, at de ønskede at skabe et liv uafhængigt af den kongelige institution – med fokus på privatliv og egne projekter.
Siden har der været kold luft mellem parret og den resterende del af den britiske kongefamilie.
Det skriver Sky News Australia.
Der har også været spekuleret i spændingerne mellem dronning Elizabeth og prins Harry og Meghan Markle. Nu løfter en royal ekspert sløret for, hvor dyb den kløft faktisk var.
Ifølge den royale biograf Hugo Vickers følte den afdøde monark sig så utryg ved parret, at hun aldrig ønskede at være alene i deres selskab.
Derfor undgik hun det
I podcasten Royally Unfiltered, som bliver styret af vært Kinsey Schofield, delte Hugo Vickers en opsigtsvækkende detalje om dronningens forhold til Sussex-parret.
“Dronningen sørgede altid for at have nogen med sig, når hun skulle mødes med de to,” fortalte han i udsendelsen.
Vickers forklarer, at det ikke handlede om frygt for konfrontation, men snarere om mistillid til, hvad der kunne blive optaget eller dokumenteret under private samtaler. “Af de grunde, vi har talt om – at de måske tog billeder, eller jeg ved ikke, optog lyd eller hvad de ellers kunne finde på,” lød det fra forfatteren.
Den britiske dronning – kendt for sin stoiske ro og diplomatiske distance – blev ifølge Vickers dybt berørt af hele situationen med Harry og Meghan, især efter deres exit fra kongehuset og de opsigtsvækkende interviews, der fulgte.
“Hun var meget ked af det hele,” tilføjede han.