De kongelige
Aldrig set før: Rørende barndomsbillede med prinsesse Diana

På årsdagen for prinsesse Dianas storslåede bryllup med kong Charles deler hendes lillebror et billede, som aldrig før har været offentliggjort.
Det er sjældent, at offentligheden får indblik i helt private øjeblikke fra prinsesse Dianas barndom.
Men på en dag fyldt med symbolik og minder, har hendes lillebror, Charles Spencer, valgt at dele et hidtil uset billede, som bringer både nostalgi og varme frem.
Deler særligt billede på mærkedag
Anledningen er 44-årsdagen for Dianas bryllup med kong Charles – en dag, der i sin tid samlede millioner foran tv-skærme verden over, da den unge Diana sagde ja i St. Paul’s Cathedral i London.
(Artiklen forsætter efter billedet af prinsesse Diana)

På sin Instagram-profil har Charles Spencer lagt et barndomsfoto op, hvor han og søsteren ses i badetøj foran familiens svømmebassin ved Park House i Sandringham – hjemmet, hvor de voksede op.
Til billedet skriver han blandt andet:
"For længe siden sommer, ved svømmehallen i vores barndomshjem, Park House, Sandringham – Diana og jeg viser begge stolt vores svømmemærker frem (syet på vores badedragter)."
Han tilføjer en pudsig detalje om deres svømmeinstruktør, Mrs. Lansdowne, som hvert år boede hos familien og tildelte svømmemærker. Spencer beskriver hende som både “skræmmende” og “meget begavet” – men én, de aldrig glemte.
Se det fine billede nedenfor:
(Artiklen forsætter efter billedet)
Billedet er et sjældent og hjertevarmt indblik i søskendeforholdet mellem Diana og Charles Spencer – og viser en legende og afslappet side af den senere ikoniske prinsesse.
Det er tydeligt, at mindet om Diana stadig står stærkt i brorens hjerte.