Følg os her

De kongelige

Bekræfter: Får fint besøg af prinsesse Benedikte

Prinsesse Benedikte kommer på fint besøg.

Udgivet

d.

H.K.H. Prinsesse Benedikte besøgte i 2024 Solgaven i Farum i anledning af plejehjemmets 50-års jubilæum. Den 8. juni gæster prinsessen også Solgaven i Vejle ved ders 50-års jubilæum.

Mandag den 8. juni markerer Solgaven i Vejle sit 50-års jubilæum med besøg af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Jubilæet fejres sammen med beboere, dagsgæster, medarbejdere og frivillige, som gennem fem årtier har været med til at gøre Solgaven til et særligt hjem for blinde og svagsynede ældre.

Når flaget hejses, og dørene åbnes til jubilæumsfejringen på Solgave Allé i Vejle, bliver det med kongeligt besøg. H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager i fejringen af Solgavens 50-års jubilæum og hilser på beboere og gæster ved dagens arrangement.

Det oplyser Dansk Blindesamfund i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Går amok over nye billeder af kong Frederik: Her er danskernes ord

Solgaven er et specialiseret plejehjem for blinde og svagsynede, opført af Dansk Blindesamfund, og har siden 1976 været med til at skabe trygge rammer, fællesskab og livskvalitet for ældre med synshandicap.

Solgaven er også indrettet med særlige løsninger, der gør hverdagen lettere for mennesker med synshandicap. Blandt andet findes der indendørs ledelinjer, belysning tilpasset svagsynede og en sansehave med duftende og farverige blomster, der kan opleves, selvom synet er begrænset.   

Begejstret over prinsessens besøg

”Solgaven i Vejle har i 50 år været et sted, hvor mennesker med synshandicap kan leve et aktivt og værdigt ældreliv i trygge rammer, der er indrettet til deres behov”, siger Diana Stentoft, landsformand i Dansk Blindesamfund.

Solgaven i Vejle er det næstældste Solgavehjem i Danmark og har gennem årene været blandt pionererne inden for specialiserede plejetilbud til mennesker med synshandicap. Her er aktiviteter, socialt samvær og medbestemmelse en naturlig del af hverdagen, hvor både beboere og dagsgæster har mulighed for at være en del af et stærkt fællesskab.

Diana Stentoft glæder sig over, at H.K.H. Prinsesse Benedikte har valgt at deltage i markeringen af jubilæet.

”Vi er meget stolte over, at Prinsesse Benedikte besøger Solgaven på denne særlige dag. Hendes deltagelse er med til at sætte fokus på de ældre blinde og svagsynedes livsvilkår og på betydningen af de fællesskaber, som Solgaven skaber hver eneste dag”, siger Diana Stentoft.

Jubilæumsarrangementet begynder klokken 14.00, hvor Solgavens beboere tager imod Prinsesse Benedikte. Herefter følger reception og taler, inden det officielle program afsluttes. Dagen rundes af med musikalsk underholdning ved Jette Torp.

Pressen er velkommen til at dække jubilæumsarrangementet.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce