Følg os her

De kongelige

Chok-afsløring om ikonisk royalt foto: Var det den virkelige årsag til Mette-Marits fravær?

Udgivet

d.

Files norway royals people Kronprins Haakon Kronprinsesse Mette marit
Foto: Stian Lysberg Solum/AFP/Ritzau Scanpix

Et billede fra 2013 har nu fået en helt ny betydning, efter at sandheden har vist sig at være en helt anden.

Dengang samlede Hollands kommende konge, Willem-Alexander, en række af Europas tronarvinger på Het Loo Slot. Sammenkomsten fandt sted kort før hans tronbestigelse, og mødet resulterede i et historisk gruppefoto, som siden har været flittigt delt som et symbol på en ny generation i Europas kongehuse.

Men to markante skikkelser manglede på billedet.

LÆS OGSÅ  Kongehusekspert fastslår: Dette spørgsmål vil kong Frederik aldrig svare på

Den danske kronprins Frederik deltog ikke, hvilket på det tidspunkt blev forklaret med hans medvirken i Vasaløbet i Sverige.

Også Norges kronprinsesse Mette-Marit var fraværende. Forklaringen lød dengang, at hun var “utilpas”.

Nu – mere end ti år senere – er der imidlertid kommet nye oplysninger frem i forbindelse med offentliggørelsen af de såkaldte Epstein-filer.

Det skriver BILLED-BLADET.

Optræder mere end 1.000 gange i filerne

Ifølge hollandske RTL fremgår det af dokumenterne, at kronprinsessen opholdt sig i New York i den periode, hvor topmødet på Het Loo fandt sted. Her skulle hun have haft et møde med Jeffrey Epstein.

Hendes navn optræder ifølge omtalen af materialet mere end 1.000 gange i de frigivne dokumenter.

Oplysningerne har skabt fornyet debat, fordi Epstein allerede på det tidspunkt var dømt seksualforbryder, og fordi den officielle forklaring i 2013 altså var en helt anden.

Det hollandske magasin Libelle har i kølvandet på afsløringerne stillet spørgsmål ved prioriteringen og vurderer, at det sender et signal, hvis en weekend i New York blev valgt frem for et møde med Europas øvrige tronarvinger.

Sagen føjer sig til den lange række af forbindelser mellem magtfulde personer og Jeffrey Epstein, som fortsat rulles ud i takt med, at dokumenter bliver tilgængelige for offentligheden.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce