De kongelige
Den royale julefrokost nærmer sig: Derfor sidder prins Louis og George ikke med ved bordet
Nu er det afsløret hvorfor de små prinser og prinsesser ikke sidder med ved bordet.
i denne tid samles den britiske kongefamilie til deres traditionelle førjulsfrokost, som markerer starten på julens festligheder.
Den private begivenhed afholdes i Buckingham Palace og forventes at have op mod 70 gæster, hvor både børn og voksne deltager – dog ikke på samme betingelser.
Det skriver The Mirror.
Det sker der bag de lukkede døre
Tidligere rugbyspiller Mike Tindall, der er gift med Zara Tindall, har tidligere delt glimt af, hvad der sker bag de lukkede døre.
Ifølge Mike har de kongelige børn, inklusive prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, deres eget bord i et separat rum væk fra de voksne.
Her spiser de og hygger sig uden de formelle rammer, som de voksne følger.
Mike har også nævnt, at arrangementet er omfattende med op til syv borde, hvor gæsternes placering kan variere fra år til år. Han delte engang, at han havde fornøjelsen af at sidde ved kong Charles’ bord, hvilket han beskrev som en dejlig oplevelse.
En person mangler
En bemærkelsesværdig fraværende ved årets julefrokost er prins Andrew.
Efter en række kontroverser, senest hans forbindelse til en påstået kinesisk spion, har Andrew valgt at holde sig væk fra arrangementet.
Ifølge Daily Mail er det hans ekskone, Sarah Ferguson, der har rådet ham til at undgå offentlig opmærksomhed og blive væk fra Palace.
Andrew og Sarah, der stadig bor sammen i Royal Lodge, forventes også at tilbringe juledagen der i stedet for at rejse til Sandringham. Sidste år var parret ellers med til familiens julefejring, hvilket for Sarah var første gang siden 1991.
Trods skandalerne forbliver Sarah loyal over for Andrew. I et nyligt interview har hun udtalt, at hun stadig anser ham for at være en fantastisk mand med et stort hjerte og understreget, at hun aldrig vil svigte ham.