De kongelige
Dronning Silvia fornærmede Japan i Etikettechok
Dronning Silvia, ændrede planerne i sidste øjeblik og blev af japanerne set, som et brud på etiketten.
Da dronning Silvia og kong Carl Gustaf i 2007 besøgte Japan, stod alt planlagt til mindste detalje.
Programmet var stramt, og hvert møde nøje tilrettelagt, som etiketten foreskriver i det høflighedsprægede land.
Men et punkt på dagsordenen, kom til at skabe diplomatiske bølger, dronningen skulle mødes med den verdenskendte instruktør Hayao Miyazaki.
Det var den daværende kulturattaché ved den svenske ambassade, Anette Masui, der arrangerede mødet mellem dronningen og filmskaberen bag Spirited Away.
Ifølge Masui var det dog langt fra let at få den japanske mester til at takke ja. Først efter flere forsøg lykkedes det at overbevise ham om at tage imod dronningen på Studio Ghibli-museet.
Det skriver BILLED BLADET
Da dronningens spontanitet ramte forkert
På dagen for besøget, ønskede dronning Silvia pludselig at ændre planerne. Hun ville gerne mødes med Miyazaki udenfor, i stedet for indenfor på museet, som ellers var aftalt.
For japanerne, hvor planlægning og punktlighed er en del af kulturen, blev ændringen opfattet som et brud på etiketten.
Efter mødet kontaktede Ghibli-museet den svenske ambassade for at udtrykke deres utilfredshed. Ifølge Masui var stemningen alt andet end god.
"Vi har vist respektløshed over for Japan og Miyazaki, ved på en eller anden måde med disse ændringer i sidste øjeblik at antyde, at dronningen er vigtigere end ham," forklarede hun siden i Sveriges Radios podcast Monarkerna.
Selv om dronningen og Miyazaki smilede til pressen, var den høflige facade ikke nok til at skjule den japanske irritation.
I Sverige er det normalt, at de kongelige har den højeste status, men i Japan står kunstnere som Hayao Miyazaki på næsten guddommeligt niveau.
Det uventede kulturclash mellem en svensk dronning og en japansk legende viste, hvor skrøbelig balancegangen mellem spontanitet og respekt kan være, især når to verdener mødes med hver deres forståelse af, hvem der skal bukke først.