De kongelige
Efter besøg fra dronning Mary: Dansk folkeskole går verden rundt

Nu vækker skolen opsigt i udlandet.
Mandag d. 17 marts vinkede Pilehaveskolens elever med flag og hjemmelavede skilte for at tage imod Hendes Majestæt dronning Mary – og siden da er skolen ikke bare blevet set af hele Vallensbæk… men af hele verden !
Det oplyser Vallensbæk Kommune i en pressemeddelelse.
Besøget satte fokus på skolens arbejde med Skolestyrken – et trivselsprogram udviklet af Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår – og det gjorde stort indtryk på både dronningen og alle de fremmødte.
Eksploderer i udenlandske medier
Men det var ikke kun Vallensbæk, der fik glæde af den særlige dag.
Siden besøget er billeder, citater og historier om dagen eksploderet i mediernes verden over – og nu har Pilehaveskolen opnået noget ganske særligt: Nemlig at blive omtalt i over 60 internationale medier.Ligefra franske kongehus-magaziner til australske nyhedssider og spanske ugeblade.
Her er bare et udpluk af, hvor historien er landet:
- Australien & Storbritannien : Sky News , Express.co.uk , People.com og Nine.com.au dækkede besøget og Marys comeback efter sygdom.
- Frankrig : Gala.fr og L’actualité des royautés roste skolens arbejde med elevinddragelse.
- Spanien & Mexico : Hola.com , Vanity Fair og Diez Minutos fremhævede både Marys engagement og skolens værdier.
- Pakistan : Jang.com.pk og The News skrev om Skolestyrkens betydning.
- Grækenland, Rumænien, Sverige, USA, Tyskland, Holland – og naturligvis Danmark , hvor alt fra TV2 til Billed-Bladet dækkede den store dag.
Og der var også stor interesse for hvad dronningen havde på . Flere internationale modemedier kommenterede hendes elegante look og beskrev hendes stil som både klassisk og moderne .
“Det var en kæmpe oplevelse for vores elever, og så er det jo ret vildt at tænke på, at Pilehaveskolen nu er nævnt i medier i alverdens lande. Det viser bare, at det arbejde, vi laver for at styrke trivslen blandt børn og unge, faktisk har betydning – også uden for Vallensbæk”, siger Pilehaveskolens leder Mette Juel.