Følg os her

De kongelige

Efter nye beskyldninger mod Meghan: Nu kommer en sjælden reaktion fra Harry

Udgivet

d.

Meghan Markle Og Prins Harry3
Foto: lev radin / Shutterstock.com

Der er igen uro omkring prins Harry og Meghan Markle – denne gang efter nye påstande om, hvordan de arbejder sammen bag kulisserne.

I en ny artikel bliver der stillet spørgsmålstegn ved dynamikken mellem hertugen og hertuginden af Sussex, særligt når de deltager i møder med samarbejdspartnere. Her lyder det fra anonyme kilder, at Meghan skulle have en tendens til at afbryde sin mand eller formulere hans pointer på ny – endda mens han taler.

Men den udlægning bliver nu blankt afvist fra parrets side.

Det skriver PEOPLE.

LÆS OGSÅ  Klar melding fra kong Charles: Harry og Meghan må klare sig selv

Ifølge deres advokat er der tale om en skæv og urimelig fremstilling. Han mener ligefrem, at historien “synes at være udtænkt for at spille ind i en misogyn fremstilling af, at hun styrer sin mand.”

Også prins Harry selv tager til genmæle – hvilket ellers hører til sjældenhederne. Han kalder påstanden “kategorisk falsk” og afviser dermed kontant, at der skulle være noget om snakken.

Vækker i forvejen opsigt

Sagen kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen er stor interesse for parrets arbejdsliv i USA. Siden de trak sig fra deres kongelige pligter, har de forsøgt at skabe en ny karriere i underholdningsbranchen – blandt andet gennem et stort samarbejde med Netflix.

Men også her har der været spekulationer. Nye meldinger har antydet, at forholdet til streaminggiganten er kølnet, efter at flere projekter har haft blandet modtagelse.

Den påstand bliver dog også afvist. En talsperson fra Netflix kalder det “helt unøjagtigt”, at ledelsen skulle have mistet tilliden til parret.

Samtidig bliver der sat spørgsmålstegn ved Meghans måde at arbejde på under virtuelle møder. Ifølge kilder skulle hun nogle gange trække sig fra samtaler undervejs, hvilket har fået nogle til at undre sig.

Her lyder forklaringen fra advokaten, at der er en helt anden og langt mere jordnær årsag. Meghan arbejder hjemmefra og er mor til to mindre børn – prins Archie og prinsesse Lilibet – hvilket naturligt kan give afbrydelser i løbet af en arbejdsdag.

Det bliver samtidig understreget, at hun gør en aktiv indsats for at undgå, at børnene forstyrrer møderne, og at det derfor ikke er usædvanligt, at hun midlertidigt slår lyd eller kamera fra.

Bag kulisserne fortsætter samarbejdet med Netflix da også. Parret har forlænget deres kreative aftale gennem deres selskab Archewell Productions og arbejder fortsat på nye projekter til både film og tv.

Samtidig har de allerede sat deres præg på streamingtjenesten med flere produktioner – heriblandt den meget omtalte dokumentarserie om deres eget liv, som tiltrak stor opmærksomhed verden over.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce