Følg os her

De kongelige

Eksperter afslører: Prins Andrew kunne ikke tåle Kates succes

Udgivet

d.

Prince Andrew Pressure to Vacate Nearly Rent free Royal Digs Kate Middleton Prins Andrew Prins William Sarah Ferguson
Foto: Stephen Lock/Zuma/Ritzau Scanpix

Kate Middletons store popularitet har ikke kun givet hende status som en af de mest elskede medlemmer af den britiske kongefamilie – den har ifølge flere royale eksperter også skabt spændinger bag paladsets mure.

Flere kilder fortæller til Fox News Digital, at prins Andrew, der engang blev omtalt som dronning Elizabeths yndlingssøn, i stigende grad har følt sig overskygget af prins William og hans hustru. Den 43-årige prinsesse er i dag et af kongehusets mest populære ansigter, og det skulle have gjort ondt på Andrew, der i forvejen kæmper med at genoprette sit ry efter år med skandaler.

LÆS OGSÅ  Hun er kun 10 – men prinsesse Charlotte kan blive milliarder værd

Den britiske kongehusekspert Hilary Fordwich forklarer, at det især er misundelse, der har sat ild til konflikten.
"Fejden mellem prins William og prins Andrew startede primært på grund af Andrews jalousi og hans nedsættende bemærkninger om Kate Middleton," sagde hun til mediet og tilføjede:
"Prins William var rasende. Han er ekstremt beskyttende og har indført en nul-tolerancepolitik over for enhver uønsket opførsel eller skandaler, der involverer prins Andrew."

Det skriver Fox News.

Anspændt forhold

Allerede for flere år siden beskrev den britiske journalist Richard Kay, at forholdet mellem William og hans onkel har været anspændt siden dengang, Kate første gang blev introduceret for kongefamilien. Ifølge Kay følte William, at Andrew var kølig og nedladende over for hende – og at både Charles og dronningen var alt for overbærende med ham.

Ifølge Fordwich voksede konflikten i takt med, at Kate blev mere populær, mens Andrew mistede sin status. Hun mener, at “hans vrede voksede i takt med, at hans popularitet faldt – og blev forstærket af Kates fremtoning og ynde.”

Forfatteren Andrew Lownie beskriver i sin bog Entitled: The Rise and Fall of the House of York, at prins Andrew på et tidspunkt skal have opført sig “uhøfligt” over for Kate – en episode, der efter sigende startede et langvarigt fjendskab mellem ham og William.
"For mange af os står det klart, at William anså Andrew som en trussel mod monarkiets omdømme," sagde Lownie. Han tilføjede, at Andrew “måske følte, at Kate ikke var aristokratisk nok til at gifte sig ind i familien” og understregede: “Ingen har et ondt ord at sige om Kate Middleton. Hun har været kongefamiliens redning.”

Ifølge flere royale iagttagere har William i de seneste år arbejdet bag kulisserne for at få Andrew til at opgive sin luksusbolig, Royal Lodge. Og meget tyder på, at den yngre prins får mere at sige i fremtiden. Den britiske kongehusekspert Roya Nikkhah skrev i The Sunday Times, at William “vil være mere ubønhørlig” over for sin onkel, når han en dag bliver konge. “Når William bliver konge, vil Andrew blive udelukket fra alt kongeligt liv – både offentligt og privat,” skrev hun.

Den royale kommentator Ian Pelham Turner mener, at konflikten også handler om opmærksomhed.
"Andrew har altid ønsket mere opmærksomhed omkring sine to døtre. Da Kate kom ind i billedet og blev beskyttet af resten af familien, var det som at vifte med et rødt klæde foran en tyr," sagde han.

Efter år med kritik og faldende popularitet har Andrew for nylig opgivet sine royale titler og hædersbevisninger som følge af sin forbindelse til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.
I en udtalelse fra Buckingham Palace forklarede prinsen sin beslutning:
“De fortsatte beskyldninger mod mig fjerner fokus fra Hans Majestæts og kongefamiliens arbejde. Med kongens accept føler jeg, at jeg må tage et skridt mere. Jeg vil derfor ikke længere bruge min titel eller de æresbevisninger, der er tildelt mig.”

Han afviser dog fortsat alle anklager og slutter:
“Som jeg tidligere har sagt, nægter jeg på det kraftigste de anklager, der er rejst mod mig.”

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce