Følg os her

De kongelige

Flere har undret sig: Her er forklaringen på kronprinsens ‘nye navn’

Udgivet

d.

Kronprins Christian
Foto: Presse-fotos.dk

Nu kommer forklaringen på kronprins Christians nye navn på kasernen.

Kronprins Christian har nu været værnepligtig i over en måned ved Gardehusarregimentet i Slagelse, og i weekenden var det tid til et særligt arrangement for de nye soldater og deres familier.

Kongehuset har delt en række billeder fra besøget, hvor både kong Frederik, dronning Mary og kronprinsens søskende var forbi til besøg på kasernen.

LÆS OGSÅ  Kongehuset opdaterer kalenderen: Nu er der nyt om Mette-Marit

På et af billederne kan man tydeligt se, at der står ‘Trekroner 534889’ på kronprinsens navneskilt på uniformen.

Men hvorfor navnet ‘Trekroner’? Det får vi nu forklaringen på.

Til B.T. forklarer presseofficer Patrick Kjellerup ved Garderhusarregimentet følgende:

“Trekroner er et navn, der er blevet tildelt kronprinsen ved Livkompagniet. Det er normalt og en gammel husartradition, at man får navn efter den by, man kommer fra. I kronprinsens tilfælde ønskede Livkompagniet ikke et meget tydeligt royalt-klingende navn,” lyder det.

Flere bemærkede denne detalje

Kronprinsen kan se frem til tre måneder yderligere, som værnepligtig ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Også noget andet vakte opmærksomhed på billederne fra weekendens besøg – nemlig prins Vincent.

I kommentarsporet på Kongehusets opslag kommenterer flere, at han og Josephine er blevet høje.

“Prins Vincent skyder da i øvrigt godt i vejret efterhånden,“ bemærkede en af kongehusets mange følgere i kommentarfeltet. Og han var ikke den eneste, der studsede over prinsens højde.

“Hvor de dog vokser, ‘de små’,“ konstaterede en anden bruger, som tydeligvis har fulgt de kongelige tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, tæt gennem årene.

Om prins Vincent bliver lige så høj som sin storebror, vil tiden vise, men for nu har han i hvert fald imponeret royale fans med sin hurtigt voksende skikkelse.

Besøgsdagen på Antvorskov Kaserne var blot en af flere begivenheder, hvor kongefamilien har vist deres støtte til kronprins Christians værnepligt.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce