De kongelige
Frederik og Mary på hemmelig tur: Christian styrer Danmark
Mens kong Frederik og dronning Mary nyder et kort privat ophold i udlandet, har kronprins Christian igen overtaget rollen som regent. Den unge tronfølger viser, at han allerede nu står klar til at træde til, når det kræves.
Kongehuset har bekræftet, at kong Frederik og dronning Mary, i øjeblikket befinder sig i udlandet på en privat rejse.
Hvor turen går hen, ønsker hoffet ikke at oplyse og det gør de som udgangspunkt aldrig, når det gælder kongefamiliens private ophold.
"Vi bekræfter, at kongeparret er i udlandet," lyder det kort fra kongehusets kommunikationsafdeling.
Dermed er det kronprins Christian, der varetager regentrollen i forældrenes fravær. Det fremgår af kongehusets officielle kalender, hvor den 19-årige tronfølger, endnu en gang får mulighed for at træde ind i rollen, som fungerende statsoverhoved.
Det skriver BILLED BLADET
Nye roller i kongefamilien
Kronprins Christian har tidligere været regent, senest tidligere på måneden, mens kong Frederik deltog i sejlstævnet Les Voiles de Saint-Tropez i Sydfrankrig.
At han nu igen får overdraget ansvaret, understreger, hvordan den unge prins gradvist bliver en mere aktiv del af kongehusets daglige drift.
For kongeparret, markerer rejsen samtidig et sjældent pusterum, i en travl kalender fyldt med officielle pligter og repræsentative opgaver.
Kong Frederik og dronning Mary, ventes tilbage i Danmark den 24. oktober, hvor kongen igen genoptager regentpligterne.
Selvom hoffet holder detaljer om turen for sig selv, vidner den om et moderne kongehus i bevægelse, hvor rollerne langsomt skifter, og næste generation allerede er på vej til, at tage stafetten videre.