De kongelige
Frederik og Marys første nytårstaffel: Det skal de spise
I dag er det første gang, at kongeparret er værter ved nytårskur- og taffel.
Disse dage er fyldt med traditioner – og traditionen tro, så er der den 1. januar nytårskur- og taffel. I år er der dog noget, som ikke er som det plejer. Det er nemlig første gang, at kong Frederik og dronning Mary er værter.
Det er også første gang, at kronprins Christian deltager i nytårstaffel.
Fra kongefamilien deltager:
Hans Majestæt Kongen
Hendes Majestæt Dronningen
Hans Kongelige Højhed Kronprinsen
Hendes Majestæt Dronning Margrethe
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
På Kongehusets hjemmeside kan man se hele gæstelisten.
Her fremgår det også, at blandt andet statsminister Mette Frederiksen, Finansminister Nicolai Wammen, Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, Statsrådssekretær, departementschef i Statsministeriet Barbara Bober Bertelsen og Jagtkaptajn, chef for Kongeskibet Dannebrog, kommandør Lars Jørgen Jensen er til stede ved nytårstaffel i Christian VII’s Palæ på Amalienborg i aften.
Her kan gæsterne se frem til en dejlig 4-retters menu.
Denne har Kongehuset også delt og her fremgår det, at menuen ser således ud:
Hønseconsommé Danoise
Friske grøntsager og hønsekødsboller
*
Bagt selleri
med spinatpuré, citrongelé, jordskokkechips
og plukket spire fra Fredensborg Slotshave
Fumé af Vesterhavsost
*
Kronkalv fra Trend Skov som Wellington
med urter, danske trøfler, bagte løg
og kartoffel med sort trompetsvamp
Portvinssauce med svesker
*
Champagnemousse
på bund af pistacie, vaniljefromage
og syltede bær fra Gråsten Slot
Chokoladesauce med karamel
Menuen skylles ned med følgende vine:
Rosenborgvin
La Cigaralle 2022
Cahors
Château de Cayx 2018
Cahors
Piper-Heidsieck Demi-Sec
Champagne
Vi ønsker Kongeparret og alle gæsterne en dejlig aften!