De kongelige
Harry og Meghan fik et rap over snuden: Denne gang har de tænkt sig om

Sidst fik Harry og Meghan sagt for meget, denne gang har de forholdt sig neutrale.
Da prins Harry og Meghan Markle i 2020 flyttede til USA og officielt trådte tilbage som senior-royale, indgik de en aftale med den britiske kongefamilie, der skulle regulere deres fremtidige roller.
Dog skabte parret røre, da de samme år i en offentlig video opfordrede amerikanere til at "stemme imod hadefuld tale". Selvom de undlod at nævne navne, blev det i vid udstrækning tolket som en indirekte kritik af den daværende præsident Donald Trump og en støtte til Joe Biden.
Det skriver Express.
Betragtes som et problem
Deres politiske udtalelser blev betragtet som problematiske af den britiske kongefamilie, da de, ifølge aftalen, forventedes at holde sig ude af politiske udmeldinger. Aftalen, kendt som Sandringham Summit-aftalen, blev udarbejdet specifikt for at sikre, at parrets nye liv udenfor kongehuset ikke ville skabe kontroverser eller refleksioner tilbage på kongehuset. Ifølge en kongelig insider, citeret af The Sunday Times, førte udtalelserne til "dyb bekymring" og blev betragtet som en "overtrædelse" af aftalen.
I modsætning til deres tidligere udmeldinger har parret i år valgt en mere neutral tilgang og har nøjedes med at opfordre folk til at registrere sig som vælgere – uden at udtrykke nogen støtte til en bestemt kandidat. Det er tydeligt, at prins Harry og Meghan Markle denne gang har været varsomme med deres ordvalg for ikke at træde nogen over tæerne i den royale familie.