De kongelige
Kendt tv-vært i modvind efter vild kommentar om prinsesse Kate

Kommentaren har sat ild i internettet.
Big Brother- og Good Morning Britain-profilen Narinder Kaur har skabt debat efter en kontroversiel kommentar på X/Twitter, hvor hun kritiserede Kate Middleton, Prinsessen af Wales. Efter prinsessens fremmøde ved Remembrance Sunday i London, hvor hun deltog i en mindehøjtidelighed iført en militærinspireret jakke og med et alvorligt udtryk, gik Kaur til tasterne og stillede spørgsmål ved Kates udseende.
Det skriver Mirror.
Prinsessen, som tidligere på året blev diagnosticeret med kræft og har været igennem en omfattende behandling, har ellers stille og roligt vendt tilbage til sine royale pligter. Netop dette gjorde Kaur's bemærkninger særligt upopulære blandt hendes følgere, der fandt det usmageligt at fokusere på udseendet af en kvinde, der har kæmpet med alvorlig sygdom.
Narinder skrev: "Oprigtig spørgsmål – hvorfor er Kate blevet så meget ældre? Er hun ikke kun 42? Ryger hun? Det er den eneste forklaring." Kommentarerne vakte hurtigt stor modstand, og mange brugere på X kaldte hendes ord både "ondsindede" og "respektløse".
Forsøger at undskylde
I et forsøg på at dæmpe stormen skrev Narinder en efterfølgende undskyldning og forklarede, at hun ikke mente det ondt, men blot stillede et spørgsmål, som hun opfattede som oprigtigt. "Ok. Det virker som om, folk misforstod det her. Det var et oprigtigt spørgsmål. Min bror fik kemo. Han ældedes ikke. Han døde. Undskyld, hvis det var ufølsomt eller bare helt forkert. Hænderne op. Jeg beklager," skrev hun i et forsøg på at forklare og slette den oprindelige tweet.
Men undskyldningen faldt ikke i god jord hos alle. En bruger kommenterede: "Du ramte et nyt lavpunkt, Narinder – tag en pause fra det her og tænk over tingene, før du tweeter – livet er hårdt, og vi er ikke alle enige om alting, men dette var forfærdeligt." Andre var lige så kritiske og mente, at hendes oprindelige kommentar var ondsindet.
Efterfølgende delte Kaur en video, hvor hun klagede over de voldsomme reaktioner, hun havde modtaget, herunder grove, racistiske og endda voldelige beskeder. "Jeg tænkte, at jeg ville lave en hurtig video i stedet for tweet efter tweet, for det bliver ret fjollet – som om det ikke allerede var fjollet nok," udtalte hun i videoen og forklarede, at hendes hensigt aldrig var at være ondskabsfuld.
Herunder kan du se et opslag fra William og Kates Instagram-profil, hvor der er delt billeder fra ceremonien: