De kongelige
Kilde afslører: Meghan forsøger desperat at forhindre det

Angiveligt forsøger Meghan at gøre alt for, at det ikke lykkedes.
Ifølge en kongelig insider er Meghan Markle bekymret over prinsesse Kates seneste forsøg på at bringe prins William og prins Harry tættere på hinanden igen.
Det skriver The Sun.
De allerede højspændte følelser mellem brødrene blev yderligere skærpet, da Kate angiveligt opfordrede William til at nævne sin bror i en dokumentar i prime time. For første gang i seks år sagde William nemlig Harrys navn offentligt i ITV’s program ‚Prince William: We Can End Homelessness‛, hvor han mindedes, hvordan deres mor, prinsesse Diana, tog dem med til et herberg som børn.
“Min mor tog mig til Passage, hun tog både Harry og mig derhen,” delte William i programmet og tilføjede: “Jeg havde aldrig været et sted som det før og var lidt nervøs for, hvad jeg kunne forvente.” Brødrenes offentlige forhold har været anspændt siden Harry i 2020 trak sig som aktivt medlem af kongefamilien, så disse ord overraskede mange seere.
En kilde fortalte Closer magazine, at Meghan nu er “stadig mere mistroisk” overfor Kates og Williams forsøg på at få Harry tilbage i folden, og understregede, at “Kate stod bag Williams forsoningsforsøg og har brugt mere tid på at opmuntre ham til at gøre mere for at hele deres splittelse.”
Kilderne fortæller også, at uenigheden mellem brødrene har haft en “forfærdelig indvirkning” på dem begge mentalt. Kate ønsker ifølge insiderne at afslutte konflikten, da hun bekymrer sig for, hvordan den har påvirket William og familien.
En hjerteskærende forandring
“Hun har fundet det hjerteskærende at se forandringen i William og har gentagne gange opfordret ham til at forsøge at bearbejde sin dybtliggende smerte og finde tilgivelse for Harry, så de begge kan begynde at reparere deres forhold og komme videre,” forklarer kilden.
Men Meghan ser ud til at modsætte sig en forsoning mellem brødrene. En kilde hævder, at hun “desperat” forsøger at forhindre en genforening. “Hun insisterer på, at hans familie vil bruge dem mod ham og forsøge at sætte dem op imod hinanden,” siger kilden og tilføjer, at “hun er rasende og har meget bestemt ladet vide gennem Harry, at hun ønsker, Kate stopper med at sende ham beskeder.”
Rygterne om et skænderi mellem brødrene begyndte i 2016, da Harry ignorerede Williams bekymringer om, at hans forhold til Meghan gik for hurtigt. Siden da har deres forhold kun været under yderligere pres. I 2018 trådte prins Charles angiveligt til for at få William til at tage godt imod Meghan i familien. Men allerede året efter nævnte Harry i dokumentaren ‚Harry & Meghan: An African Journey‛, at han og William var på “forskellige veje.”
Efter Harry og Meghan forlod kongehuset, har de åbnet op om deres oplevelser gennem både et interview med Oprah Winfrey og en Netflix-dokumentar. Hertugen af Sussex afslørede i sin bog ‚Spare‛, at William engang fysisk angreb ham som følge af Harrys ægteskab med Meghan. “Det hele skete så hurtigt,” skrev Harry. “Så enormt hurtigt. Han greb mig i kraven, rev min halskæde over og slog mig i gulvet. Jeg landede på hundens skål, som knækkede under mig, og skårene skar mig.”
Siden parrets exit fra kongefamilien har Meghan kun besøgt Storbritannien to gange, mens Harry har været tilbage fire gange i 2024. Det er nu seks år siden, Harry sidst fejrede jul med familien på Sandringham, og angiveligt er han ikke inviteret til årets julefestligheder.